Den nye Oppo Find X10-serie er netop præsenteret i Kina, og med en snarlig global udrulning for døren er kursen sat direkte mod de danske butikshylder.
Oppo Find X10 Pro Max kan meget vel blive en af de bedste nye smartphones i 2026 – men spørgsmålet er, om danskerne er klar til at skifte.
Oppo Find X10 Pro Max har de vildeste specifikationer
Oppo satser i dag langt mere målrettet på det globale marked, og ambitionerne fejler intet.
Serien består af Find X10 Pro Max, standardmodellen Find X10 og den lidt mere prisoverkommelige Find X10 E.
Vi var ovenud begejstrede for forgængerne i X9-serien, og papiret lover mindst lige så godt denne gang.
Topmodellen Find X10 Pro Max byder på en 6,78-tommer 144 Hz-skærm, MediaTek Dimensity 9600 Pro-chip og hele tre 200 megapixel-kameraer på bagsiden, der alle mestrer 8K-video.
Det er hardware, der ubesværet kan bide skeer med topmodellerne Samsung Galaxy S26 Ultra og iPhone 18 Pro, lyder det til.

Læs ogsåStor test: De bedste Android-mobiler i 2026
Knuser rivaler på batteri og opladning
Hvor Oppo for alvor trækker fra, er på batterifronten. Både Find X10 og X10 Pro Max er udstyret med et gigantisk batteri på hele 8.000 mAh.
Til sammenligning har Samsungs Galaxy S-serie typisk ligget omkring 5.000 mAh, mens de største iPhone Pro Max-modeller også er omkring de 5.000 mAh. Med 8.000 mAh leverer Oppo Find X10 således cirka 60 procent mere batterikapacitet.
Ovenikøbet får du 80 watt kablet opladning og 67 watt trådløs opladning. Med 80 watt lader du omtrent 75-80 procent hurtigere end Samsungs maksimale 45 watt og markant hurtigere end selv nyeste iPhones.
Læs ogsåSeneste test af mobiltelefonerHvad bliver den danske pris?
Selvom lanceringen i første omgang er fundet sted i Kina, har producenten bekræftet, at serien kommer globalt.
Vi venter stadig på en officiel dato for vores breddegrader, men lanceringen er nært forestående.
Det helt store spørgsmål bliver naturligvis den danske pris. Tidligere har teleselskaberne herhjemme disket op med særdeles aggressive introduktionstilbud og massive mobilrabatter på Oppos topmodeller.
Hvis det mønster gentager sig, kan Find X10 meget vel gå hen og blive et af årets mest interessante smartphone-køb.
Læs ogsåPriser, guides og tips om mobiltelefoner