Hyundai og Michelin vil løfte elbiler til næste niveau

Hyundai og Michelin vil udvikle nye dæk, der både giver elbiler kortere bremselængde, bedre vejgreb og længere rækkevidde. Det kan få stor betydning for fremtidens elbiler.

Hyundai og Michelin vil løfte elbiler til næste niveau

Hyundai og Michelin udvider samarbejdet for at udvikle næste generations dæk til elbiler. Målet er at skabe dæk med lavere rullemodstand, bedre bremseegenskaber og længere rækkevidde – egenskaber der kan få stor betydning for fremtidens elbiler.

Se også: Alle elbiler fra Hyundai

Hyundai og Michelin vil udvikle fremtidens dæk til elbiler

Hyundai Motor Group og dækproducenten Michelin udvider deres samarbejde med en ny treårig aftale om at udvikle næste generations dækteknologier. Målet er at skabe nye dæk med ekstremt lav rullemodstand og høj ydeevne, som kan forbedre sikkerheden, effektiviteten og rækkevidden i elbiler.

Samarbejdet omfatter også udvikling af virtuelle dæksystemer ved brug af digitale tvillinger, hvilket reducerer udviklingsomkostningerne.

Hyundai og Michelin vil også udvikle ny såkaldt SmartGrip-teknologi til at optimere bremseegenskaberne og effektiviteten.

Det er ikke første gang, at Hyundai og Michelin går sammen. Første aftale går tilbage til 2017 og handlede om udvikling af nye dækteknologier til Ioniq 5, som kom på markedet i 2021. Igen i 2022 gik de to virksomheder sammen om at opnå betydelige fremskridt inden for forudsigelse af dækslid og forbedring af bremseevnen.

Se også: Sammenlign elbilers priser og bedømmelser

Elbiler kan blive sikrere og mere energieffektive

Samarbejdet mellem Hyundai og Michelin er vigtigere, end man måske umiddelbart skulle tro. Dæk er ofte en undervurderet del af bilen, men de er bilens eneste kontaktpunkt med vejen og dermed helt afgørende for både sikkerhed, komfort og energiforbrug.

I elbiler spiller dækkene en endnu større rolle, fordi de skal håndtere høj vægt, et højt drejningsmoment og samtidig holde støjniveauet nede og rækkevidden oppe.

Hvis partnerskabet munder ud i dæk, der både kan forkorte bremselængden og samtidig reducere rullemodstanden, vil det være en gevinst for danske elbilister på flere fronter. Kortere bremselængde og bedre greb giver øget sikkerhed i alt fra regnvejr til motorvejskørsel, mens lavere friktion direkte kan oversættes til længere rækkevidde og lavere strømforbrug i hverdagen.

Det er en sjælden kombination, og lykkes Hyundai og Michelin med at levere dette, kan det gøre elbiler endnu mere attraktive, end de i forvejen er.

Se også: Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027

Alle elbiler fra Hyundai

Hyundai er i 2025 det 9. største elbilmærke i Danmark med indtil videre 4.236 solgte elbiler og en markedsandel på 4,0 procent. Det sydkoreanske bilmærke har fem forskellige elbiler til salg i Danmark. Se alle elbiler fra Hyundai.

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Her er de billigste elbiler i Danmark lige nu
Se priser på elbiler fra Hyundai i Danmark