Vanvid: Hver sjette Tesla Model Y dumper til syn!

Tesla har i mange år været synonym med lav pålidelighed. Det understreges af den nye TÜV 2026-rapport, hvor Model Y får det dårligste resultat for en bil i 10 år.

Vanvid: Hver sjette Tesla Model Y dumper til syn!

Den tyske Tyske Technischer Überwachungsverein (TÜV) har offentliggjort sin TÜV 2026-rapport over bilers pålidelighed ud fra periodiske syn af omkring 9,5 mio. biler i Tyskland mellem juli 2024 og juni 2025.

For første gang giver rapporten en omfattende evaluering af elbilers pålidelighed, og det ser skidt ud fra Tesla Model Y. Meget skidt endda.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Tesla Model Y

Tesla Model Y er den mest upålidelige bil i 10 år

Selvom de fleste elbiler viser sig at være mindst lige så pålidelige som tilsvarende benzin- eller dieselbiler, er Tesla Model Y en undtagelse.

Tesla Model Y opnåede den absolut dårligste pålidelighed blandt alle 110 undersøgte bilmodeller i kategorien for 2-3 år gamle biler.

 

Med en fejlrate på 17,3 procent opnåede Tesla Model Y ikke kun den dårligste pålidelighed for en elbil, men den er også den bil i denne aldersgruppe, som har haft den laveste pålidelighed i de sidste 10 år. Det er katastrofalt dårligt.

Sagt med andre ord er Tesla Model Y mindre pålidelig end selv billige blikspande som Dacia Spring. Tesla Model 3 klarede sig heller ikke godt med en fejlrate på 13,1 procent.

”Hjulophængene lider under højspændingsbatteriets høje vægt, og bremserne bruges sjældent på grund af rekuperationen. Det kan føre til mangler på bremseskiverne, og der er risiko for, at bremsefunktionen forringes,” siger Dr. Joachim Bühler, der er direktør for TÜV til den tyske bilorganisation ADAC.

Se også: Alle elbiler fra Tesla

Samme høje dumpeprocent i Danmark

Der tegner sig altså et billede af, at man ikke kun køber et avanceret infotainmentsystem, høj energieffektivitet og en rummelig familiebil, når man vælger en Tesla Model Y. Man får også en elbil, der er mindre pålidelig end så godt som alle andre biler på markedet.

Tallene er hverken nye eller overraskende. Tidligere TÜV-rapporter har også vist en alarmerende høj dumpeprocent til periodisk syd på Tesla Model 3 på 14,2 procent. Men det tal overgår Model Y altså nu med hele 17,3 procent.

Historien er den samme i Danmark, hvor hele 17,2 procent af alle Tesla-elbiler dumpede periodisk syn i Danmark i 2024. ADAC’s forklaring stemmer overens med dumpeårsagerne i Danmark. Det er især bremserne (27 procent), aksler/affjedring (27 procent) og aksler/hjul (12 procent), som de danske Teslaer dumper på.

Se også: Hvilke elbiler har flest fejl? Se dumpeprocent og de hyppigste fejl

De mest pålidelige elbiler

Ønsker du en pålidelig elbil, er der heldigvis mange elbiler med en fejlrate helt nede omkring 2-4 procent at vælge mellem. Se de mest pålidelige elbiler.

Vi anbefaler:
Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Se kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Hvad koster de billigste elbiler i Danmark?
Test og anmeldelser af elbiler
Billig opladning af elbil i hjemmet