Samsung på vej med banebrydende “Brain Health”

Samsung forventes snart at lancere en ny tjeneste, der bruger smartphone og smartwatch til at spotte tidlige tegn på demens og kognitiv tilbagegang.

Samsung på vej med banebrydende “Brain Health”

Ifølge nye rapporter fra Sydkorea vil Samsung inden længe præsentere tjenesten “Brain Health” ved den store tech-messe CES 2026.

“Brain Health” skal angiveligt kunne opdage tidlige tegn på demens eller en generel kognitiv tilbagegang, og vil kunne hjælpe, hvis der opstår brug for det.

Se også: De absolut bedste smartwatches til Android-telefoner

Samsung “Brain Health” skal opdage tidlige tegn på demens

Til januar forventes Samsung at løfte sløret for en ny tjeneste, der bruger din smartphone, smartwatch og computer til at spotte de allerførste tegn på demens og kognitiv tilbagegang.

Teknologien fungerer ved diskret at indsamle og analysere data fra din hverdag. Ved at kigge på din stemme, din søvn og endda måden du går på (din gangart), kan kunstig intelligens identificere små ændringer i din hjernefunktion, længe før de bliver tydelige for dig selv eller dine pårørende.

“Brain Health” er ikke kun sat i verden for at stille en diagnose. Hvis systemet opdager tegn på begyndende svækkelse, træder det til med hjælp, hvor det vil kunne tilbyde hjernetræning med personlige træningsprogrammer og spil. I akutte tilfælde kan tjenesten automatisk advare pårørende eller plejepersonale.

Selvom udviklingen meldes “stort set færdig”, gennemgår Samsung lige nu kliniske test i samarbejde med medicinske institutioner for at sikre præcisionen, lyder rygterne. Vi forventer at høre meget mere om den officielle lanceringsdato, når CES-messen løber af stablen i næste måned.

Se også: De absolut bedste smartwatch til iPhone

Bedste smartwatch til tracking af sundhed?

Hvilket smartwatch er det bedste på markedet? Her får du et overblik over de bedste smartwatches.