Intet nyt: Næste iPhone bliver en kopi af sin forgænger

Der venter ikke de store designmæssige ændringer i de næste iPhones, hvor Apple i stedet fokuserer på opgraderinger under motorhjelmen.

Intet nyt: Næste iPhone bliver en kopi af sin forgænger

Selvom vi stadig befinder os tidligt i 2026, kigger analytikerne allerede mod næste års Apple-flagskib. De nyeste meldinger tyder dog på, at du ikke skal forvente en visuel revolution, når iPhone 18 lander.

Se også: Test og priser på nyeste mobiler

Designet på iPhone 18-serien vil være uændret

Ifølge nye rygter planlægger Apple at holde fast i det nuværende design til iPhone 18-serien, som blev introduceret i iPhone 17-serien sidste år. Årsagen skulle angiveligt være det stærke salg af iPhone 17, som har gjort Apple trygge ved det nuværende look.

Kort sagt betyder det, at iPhone 18 visuelt vil læne sig tæt op ad sine forgængere. Apple har tidligere haft succes med at genbruge design over flere generationer, præcis som vi så det med iPhone 12 Pro til 14 Pro.

Tidligere navngav Apple disse iPhone-modeller som s-modeller, for eksempel iPhone 5s og iPhone 6s, hvor fokus var på indre opgradering i samme design som forgængerne.

Vi forventer, at iPhone 18-serien vil byde på nye farver, hvilket vil være den tydeligste forskel.

iPhone 17 Pro

Ligegyldige opgraderinger?

Selvom det ydre ikke ændrer sig meget, sker der ting indeni de kommende iPhones. Den største nyhed forventes at blive A20-chippen, som rygtes at være Apples første chip bygget på en avanceret 2 nanometer-proces.

Dette teknologiske spring vil gøre telefonen både hurtigere og mere strømeffektiv. Samtidig forventes alle modeller at få mindst 12 GB RAM for at kunne håndtere fremtidens tunge AI-opgaver.

På kamerasiden tales der om en “variabel blænde” på Pro-modellerne. Det vil give brugerne langt mere kontrol over lysindtag og dybdeskarphed, hvilket bringer iPhone-kameraet tættere på professionelle kameraer.

Men alt i alt tyder det på, at iPhone 18-modellerne bliver en lille opgradering, som ikke er værd at skifte den nuværende iPhone ud med.

iPhone 18 Pro og Pro Max forventes at blive lanceret i september 2026, mens den almindelige iPhone 18 muligvis først lander i foråret 2027.

De bedste iPhones lige nu

iPhone 18-serien forventes at blive blandt de bedste mobiltelefoner på markedet i 2026, men kan du ikke vente så længe, er der mange alternativer lige nu.

Her kan du se de absolut bedste mobiltelefoner, og er budgettet mindre er der de bedste mobiler til prisen.