Er Kias elbil forældet, inden den rammer vejene?

Kias ventede EV5 får allerede til næste år en gigantisk opdatering, der får den ellers helt nye SUV til at se forældet ud. Læs rygterne om den kommende EV5.

Er Kias elbil forældet, inden den rammer vejene?

Kia EV5, der endnu ikke er landet hos de danske forhandlere, ser pludselig mindre attraktiv ud, hvor en markant opdatering ser ud til at komme allerede til næste år.

Vi tager her et kig på rygterne om den næste EV5, der ser ud til at byde på netop de opgraderinger, som denne års model skulle have haft.

Se også: Alle elbiler fra Kia i Danmark

Ny Kia EV5 med store opgraderinger kommer i 2027

Mens den første udgave af Kia EV5 endnu ikke er landet herhjemme, er en faceliftet udgave allerede blevet spottet under test i Sydkorea, oplyser Electrek. Den største og mest iøjnefaldende ændring findes i kabinen, hvor Kia introducerer det helt nye Pleos-infotainmentsystem.

Dette system, som vi herhjemme først stifter bekendtskab med i den innovative Kia PV5, bringer en betydeligt bedre og mere moderne softwareoplevelse og er baseret på Googles Android Automotive.

Se også: Kommende elbiler i Danmark i 2026, 2027 og 2028

Kia PV5

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Det er dog under karosseriet, at den virkelige trussel mod den “gamle” model gemmer sig. Rygterne svirrer nemlig om, at den opdaterede EV5 vil skifte fra et traditionelt 400 volt-system til den lynhurtige 800 volt-arkitektur, som vi kender fra topmodellerne EV6 og EV9.

Hvis dette holder stik, vil det betyde betydeligt hurtigere lynopladning, hvor EV6 kan lade fra 10-80 procent på 18 minutter – noget der tager EV5 12 minutter længere.

Det kan gøre den første udgave af EV5 til et mindre attraktivt køb, da den nye version vil kunne lade markant hurtigere og tilbyde et meget bedre infotainmentsystem. Men vi skal gøre opmærksomme på, at det indtil videre er rygter, som bør tages med et gran salt.

Se også: Se hvilke elbiler der er Bedst i Test

Kia EV5 er stadig lovende

Med et bagagerum på 566 liter, en stor og rummelig kabine, en rækkevidde på over 500 kilometer og Kias gode byggekvalitet og garanti er Kia EV5 i forvejen en stærk konkurrent til både Skoda Enyaq, Volkswagen ID.4 og Tesla Model Y.

En stor fordel for den er, at den har en mere klassisk SUV-design, som mange danskere er vilde med.

Kia har endnu ikke løftet sløret for danske priser på EV5, men forventningen er lige over de 300.000 kr., som vil gøre den konkurrencedygtig.

Se også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den