Volkswagen opgraderer nu den populære ID. Buzz med en række længe ventede forbedringer.
Fra fysiske knapper på rattet til længere rækkevidde og plads til syv personer i den korte model, bliver den populære familiecontainer nu endnu mere praktisk.
Læs ogsåAlle elbiler fra VolkswagenBedre rækkevidde og kærkomne knapper
Volkswagen har netop løftet sløret for 2027-udgaven af den elektriske ID. Buzz på deres norske hjemmeside.
En af de mest markante ændringer findes direkte ved førerpladsen, hvor de ofte udskældte touchknapper på rattet er skiftet ud med rigtige, fysiske knapper.
Samtidig introduceres det nye infotainmentsystem med ID. Software 6.0, som lover en markant mere flydende, hurtig brugeroplevelse og ikke mindst en rigtig appbutik.
Effektiviteten har også fået et mærkbart løft, hvilket betyder, at rækkevidden nu sniger sig op på 492 kilometer.
Læs ogsåStor test: Bedste elbiler med plads til syv personer

Syv sæder i ID. Buzz Kort
Som noget helt nyt bliver det nu muligt at få den korte udgave af ID. Buzz med fem, seks og hele syv sæder. Til de store familier bliver ID. Buzz dermed en mere attraktivt valg på grund af den lavere pris.
Volkswagen har også lyttet til de eventyrlystne og tilføjet en dedikeret “Camping Mode”, som optimerer bilen til overnatning.

Den tekniske liste stopper ikke her, da bilen nu også understøtter One Pedal-Drive og er forberedt til Vehicle-to-Load (V2L), så man kan trække strøm til eksterne apparater direkte fra batteriet.
Med tilføjelsen af digital nøgle, nye to-farvede lakeringer og Connected Travel Assist 3.0 med trafiklysgenkendelse fremstår ID. Buzz meget opgraderet i sin 2027-udgave.
Læs ogsåDe billigste elbiler på markedetPris på ny VW ID. Buzz 2027
Den nye Volkswagen ID. Buzz 2027 koster fra kun 349.995 kr. kr. og er således 46.000 kr. billigere end tidligere. Læs meget mere om priserne på den nye Volkswagen ID. Buzz 2027.
Læs ogsåSeneste salgstal for elbiler i Danmark (oktober 2026)