Stor Apple CarPlay-opgradering: Eksklusiv for disse biler

Apple har nu bekræftet, at det nye CarPlay Ultra lander i flere nye elbiler. Se bilmærkerne, der bliver de første med den opgraderede udgave af CarPlay.

Stor Apple CarPlay-opgradering: Eksklusiv for disse biler

CarPlay Ultra har ladet vente på sig, men nu har Apple endelig bekræftet det kommer til en række bilmærker og deres nyeste elbiler.

Se også: Test af nyeste iPhones

Apple bekræfter CarPlay Ultra til disse bilmærker

Indtil nu har CarPlay Ultra været forbeholdt de absolutte luksusbiler fra Aston Martin, men en bredere udrulning er nu endelig bekræftet af Apple selv.

De næste mærker på listen tæller store spillere som Hyundai, Kia og Genesis, hvor de to førstnævnte sælges i Danmark lige nu.

Ifølge de seneste oplysninger vil vi se de første modeller med systemet i anden halvdel af 2026.

Det betyder, at populære elbilmodeller som Ioniq-serien og de kommende elbiler fra Kia kan blive de første til at tilbyde den fuldt integrerede Apple-oplevelse, der i bund og grund gr bilens eget infotainmentsystem overflødigt.

Rygterne lyder, at Kias kommende Ioniq 3, der netop er blevet lækket før verdenspremieren, bliver den første til at understøtte CarPlay Ultra.

Apple CarPlay Ultra.

En total forvandling af kabinen

Hvad er forskellen på CarPlay og CarPlay Ultra egentlig? Det nye CarPlay Ultra er en markant opgradering fra det system, de fleste kender i dag.

Hvor det klassiske CarPlay hidtil har levet i sin egen “lille boks” på midterskærmen, går Ultra-versionen hele vejen og overtager samtlige digitale flader i bilen.

Det betyder, at du får Apples velkendte softwaredesign direkte i skærmen bag rattet, hvor du nu kan se hastighed, batteriniveau og navigation.

Det fjerner den frustration, mange oplever ved at skulle skifte mellem bilens egne menuer og Apples bilinterface, da det kan styre bilens funktioner.

Se også: De absolut bedste iPhones uanset pris

Det kræver den rette iPhone og software

Selvom din næste bil er teknisk forberedt til den store opgradering, skal din hardware i lommen også kunne følge med.

Apple kræver som minimum en iPhone 12 eller nyere for at kunne trække de komplekse grafiske flader i CarPlay Ultra.

Desuden skal din telefon være opdateret til mindst iOS 18.5, før den dybe integration kan finde sted.

For dem, der opfylder kravene, venter der en langt mere sikker og strømlinet software i bilen.

Google går en lidt anden vej, hvor deres software til biler, Android Automotive, er indbygget direkte i bilen og ikke kræver tilslutning af en Android-mobil. Android Automotive kommer i en udgave med og uden Googles tjenester, også kaldet Google Built-in.

Se også: Disse elbiler har de bedste infotainmentsystemer