Kæmpe brøler: Hyundai IONIQ 3 lækket ved et uheld

Et massivt læk afslører nu alt om den kommende Hyundai Ioniq 3. Se de første billeder og tekniske detaljer om Hyundais næste kompakte elbilnyhed.

Kæmpe brøler: Hyundai IONIQ 3 lækket ved et uheld

Mens Hyundai er ved at gøre klar til en stor verdenspremiere på den nye Ioniq 3 i dag, er internettet kommet dem i forkøbet.

Hjemmesiden Electrifying fik ved en fejl publiceret deres gennemgang før tid, og selvom den er fjernet, har vi detaljerne klar.

Lækket er uheldigt, men Ioniq 3 ser og lyder som en meget lovende elbil.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

IONIQ 3 er Hyundais hemmelige våben mod VW ID. Polo

Den nye Hyundai Ioniq 3 bliver af Electrifying beskrevet som en “aero-hatch” og henter designmæssig inspiration fra den tidligere Hyundai Veloster.

Der er tale om en lille elbil af typen hatchback på 4,1 meter, der dermed er på størrelse med nye og kommende elbiler som Cupra Raval, Volkswagen ID. Polo og lidt større end en Renault 5.

Hyundai IONIQ 3

Det strømlinede design er ikke kun for et syns skyld, da en luftmodstandskoefficient på kun 0,26 gør den yderst effektiv til at skære gennem vinden.

Hyundai IONIQ 3

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

To batteristørrelser og hurtig opladning

Det lækkede materiale afslører to batterimuligheder, hvor basismodellen får et 42,2 kWh batteri med en rækkevidde på cirka 344 kilometer.

Long Range-udgaven udstyres med 61 kWh, der giver op mod 495 kilometer på en opladning.

Selvom Ioniq 3 er en relativt lille elbil har den med en akselafstand på 2,65 meter et ganske rummeligt bagsæde, fortæller Electrifying.

Hyundai Ioniq 3

Opladningen sker via et 400-volt system, og ikke 800 volt som i dyrere modeller fra Hyundai, der klarer 10 til 80 procent på under 30 minutter.

Som en kærkommen nyhed understøtter bilen 22 kW AC-opladning. Ioniq 3 har et bagagerum på 441 liter, beskrives det i artiklen, der nu er offline.

Se også: Se hvilke elbiler der klarer sig bedst i test

Moderne teknologi og fysiske knapper

Indvendigt i Ioniq 3 er der sket lidt af hvert, sammenlignet med Hyundais nuværende elbiler.

Pleos Connect, der er Hyundais nye infotainmentsystem, vises på enten en 12,9 eller 14,6 tommer touchskærm og er baseret på Android.

Hyundai Ioniq 3

Glædeligt for mange er det, at Hyundai har valgt at beholde fysiske knapper til klimaanlægget under skærmen.

Hyundai Ioniq 3

Det bliver ikke bekræftet i den lækkede artikel, men Ioniq 3 skulle dertil få det helt nye Apple CarPlay Ultra.

Dette system er et massivt spring fremad, da det overtager styringen af samtlige skærme i bilen, inklusive instrumentbrættet bag rattet, med Apples brugervenlige software til biler.

Føreren kan dermed styre alt fra klimaanlæg og radio til sædevarme direkte gennem Apples velkendte interface.

Se også: Se alle elbiler fra Hyundai

Pris og dansk lancering

Hvad kommer Ioniq 3 til at koste? Der er endnu ikke priser, men vi forventer en dansk pris tæt på 200.000 kr.

Til den pris vi den nemlig udfordre VW ID.Polo, Cupra Raval og en lille flok af andre privenlige, kompakte elbiler, der er nye på markedet.

Produktionen forventes at starte i midten af 2026 på Hyundais moderne fabrik i Tyrkiet, og de første biler forventes at lande på de danske veje mod slutningen af året.

Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028

Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Se priser på de billigste elbiler i Danmark
Test og anmeldelser af elbiler
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test