Apple på vej med en gigantisk jubilæums-iPhone

Apple forbereder en gigantisk 20-års jubilæums-iPhone med den største skærm nogensinde. Se her, hvor stor den bliver, og hvad vi ellers ved om topmodellen.

Apple på vej med en gigantisk jubilæums-iPhone

Apple arbejder på højtryk for at markere en stor milepæl næste år med en særlig 20-års jubilæums-iPhone.

Nye oplysninger afslører nu, at den amerikanske it-gigant tester en ny skærm, der kan gøre modellen til den største iPhone nogensinde.

Se også: Seneste nyt om iPhones

Nærmer sig syv tommer

Ifølge den anerkendte kinesiske tipster, Digital Chat Station, tester Apple lige nu et skærmpanel på hele 6,96 tommer. Det fremgår af et opslag på Weibo.

Det forventes, at skærmen vil blive markedsført som en 7 tommer stor skærm, hvis den ender i den endelige produktion.

Selvom det lyder voldsomt, vil den reelle forskel dog være minimal for de fleste brugere.

Den nuværende gigant, iPhone 17 Pro Max, har nemlig i forvejen en enorm skærm på 6,9 tommer. En opgradering vil altså kun gøre den en lille tand større.

Se også: Din næste mobil bliver dyrere og dårligere – her er hvorfor

Kantløst design i flere størrelser

Skærmstørrelsen er ikke det eneste, der bliver unikt ved den kommende topmodel, som ifølge Bloomberg er under udvikling i to forskellige størrelser.

Tidligere rygter peger på, at jubilæums-telefonen får et helt nyt kant til kant-design med buet glas på alle sider, hvilket skal give en visuel oplevelse af en enhed, der er næsten helt uden rammer.

Den særlige jubilæums-iPhone forventes at blive præsenteret i 2027 og kan meget vel blive lanceret side om side med Apples 2. generation foldbare iPhone, som Apple angiveligt i sidste måned påbegyndte udviklingen af. Den første foldbare iPhone ventes at se dagens lys til september i år.

Den bedste iPhone

I tvivl om, hvilken iPhone du skal vælge? Se de bedste iPhones i Danmark.