Google Pixel Tag lækket: AirTag til Android-mobiler
Google ser ud til endelig at være klar med deres helt egen bluetooth- og GPS-tracker, som bliver Android-verdenens svar på Apples populære AirTag.
Lækkede oplysninger og billeder afslører nu den kommende enhed, der går under navnet Pixel Tag.
Havde det ikke givet mere mening, at de blot havde kaldt den Google Tag?
Se også: Se de officielle billeder af Google Pixel 11
Lækkede oplysninger afslører Google Pixel Tag
Det er mediet 9to5Google, der har opsnappet de første europæiske produktopslag og billeder af den nye tracker.
Ud fra de lækkede oplysninger fremgår det, at Pixel Tag har et mere aflangt design end de typiske runde eller firkantede alternativer på markedet.
Enheden benytter Googles “Find Hub”-netværk til at spore forsvundne genstande som nøgler, punge og kufferter.

Billederne og beskrivelserne viser desuden en kraftig indbygget højttaler, som gør det nemt at finde genstande i nærheden ved hjælp af lyd.
Se også: Bedste mobiltelefon til prisen
På høje tid at Google melder sig i kampen
Det er da også på tide, at Google kommer på banen med deres egen tracker. Apple har domineret dette marked i årevis med deres AirTag, og selvom andre producenter som Motorola og Chipolo for længst har lanceret produkter, der understøtter Googles Find-platform, har en officiel Google-model glimret ved sit fravær.
Google Pixel Tag forventes officielt præsenteret ved det kommende Made by Google-event den 12. august sammen med Pixel 11-serien.
Endnu mangler vi dog specifikke detaljer om prissætning og funktioner, som for eksempel UWB, samt om batteriet bliver genopladeligt eller udskifteligt.
Se også: Test af smartphones
Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed