Lækket før tid: Se de officielle billeder af Google Pixel 11

Officielle produktbilleder af Google Pixel 11 er lækket før lanceringen den 12. august. Se de nye farver, eksklusive detaljer og en ny smart detalje i Pro-modellerne.

Lækket før tid: Se de officielle billeder af Google Pixel 11

Tæppet er i den grad blevet trukket væk under Googles kommende lancering den 12. august.

Blot få uger før den officielle præsentation er produktbilleder af Pixel 11-serien lækket fra flere nye vinkler.

Se også: Bedste mobiltelefon til prisen

Nye farver og eksklusiv finish

Det er den pålidelige lækker @OnLeaks, som står bag afsløringen af både Pixel 11, Pixel 11 Pro og Pixel 11 Pro XL. Billederne viser hele farvepaletten samt detaljer om mobilernes metalkonstruktion.

Basismodellen Pixel 11 får en mat aluminiumsramme og lanceres i fire friske farver: Light Sterling (lilla), Moss (grøn), Fuchsia (pink) og Midnight Haze (sort).

Pixel 11 Pro-modellerne byder derimod på blanke metalrammer samt et markant tykkere kameramodul, som lægger op til store sensoropgraderinger.

Se også: Test af smartphones

Nyt design og Pixel Glow

Topmodellerne Pixel 11 Pro og Pixel 11 Pro XL deler et identisk designsprog med elegante nuancer i Light Fog (lyseblå), Pine (grøn), Dune (orange) og Midnight Haze (sort).

Ud over det nye kamerahus gemmer Pixel 11 Pro-serien også på den nye Pixel Glow RGB-belysning i kamerahuset, som Google tidligere har teaset for. Det er en lille LED, der lyser op i Googles farver, når Gemini taler.

Alle specifikationer og priser forventes endeligt bekræftet ved Googles event den 12. august.

Vi har tårnhøje forventninger til Pixel 11

Pixel 10-modellerne har været nogle af vores absolut mest favoritmobiler her på redaktionen lige siden den officielle lancering i oktober 2025.

Derfor er der slet ingen tvivl om, at vi ser utroligt meget frem til, hvad Google kan levere med den kommende Pixel 11-serie.

Barren er sat utroligt højt, og forventningerne til særligt kameraet og de nye AI-funktioner er store. Hvis du vil være helt forberedt til den store aften i august, kan du læse de seneste rygter om Pixel 11-serien her.