Google tager fusen på alle: Pixel 11 afsløres tidligere

Det ser ud til, at Google er klar med Pixel 11-serien og Pixel Watch 5 hele otte timer før det officielle event. Se hvornår Pixel 11 lanceres i Danmark.

Google tager fusen på alle: Pixel 11 afsløres tidligere

Google ser ud til at bryde med traditionerne ved årets store produktafsløring, hvor Pixel 11-serien og Pixel Watch 5 afsløres.

Googles egen onlinebutik afslører nemlig, at Pixel 11-serien og det nye tilbehør bliver offentliggjort og er klar til forudbestilling otte timer før tid.

Se også: Disse er årets bedste mobiler i 2026

Google Pixel 11 lanceres i dag

I månedsvis har Google teaset for deres store lancerings-vent i New York den 12. august. For os i Europa har det oprindelige tidspunkt dog været elendigt skruet sammen, da det store show først var sat til at løbe af stablen ved midnatstid dansk tid.

Nedtællingen på Googles egen netbutik peger dog nu mod et helt andet og langt mere venligt tidspunkt. Alt tyder på, at tæppet trækkes væk under de nye produkter allerede klokken 16.00 dansk tid.

Ved at slippe specifikationer og priser ud klokken 16.00 i dag rammer Google den bedste sendetid i både Europa og Asien, mens amerikanerne stadig sover.

Google forventes at lancere Pixel 11, Pixel 11 Pro og Pixel 11 Pro Fold samt Pixel Watch 5 til eventet i eftermiddag – og du får selvfølgelig nyhederne serveret her på mobilsiden.dk.

Google Pixel 11

Se også: Disse 3 mobiler er de bedste køb

Lanceringsevent bliver til en efterfest

Det betyder, at vi formentlig allerede sidst på eftermiddagen får de officielle oplysninger om både Pixel 11, Pixel 11 Pro, Pixel 11 Pro Fold og det nye Pixel Watch 5.

Samtidig forventer vi, at forudbestillingerne åbner med det samme i Google Store.

Spørgsmålet er så, hvorfor man overhovedet skal gide at se det officielle live-event otte timer senere. Svaret skal nok findes i underholdningen, da showet ser ud til at blive mere en stjernespækket efterfest med komikere og kendisser end en klassisk produktpræsentation.

Se også: Test af de nyeste mobiltelefoner

Følg på Google

Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed