JBL er klar med femte generation af deres kompromisløse, holdbare bæst af en Bluetooth-højttaler. Den fylder godt i landskabet, men leverer et lydtryk og en raffineret kontrol, der overrumpler fra første tone.
Læs vores test og bedømmelse af JBL Xtreme 5.
Test af JBL Xtreme 5
JBL Xtreme 5 kombinerer brutal holdbarhed med en overraskende detaljeret og velafbalanceret lyd. Den er skabt til fest og udeliv, hvor den er klassens ubestridte konge.
- Overraskende velafbalanceret og detaljeret lyd med massiv bas
- Fænomenal byggekvalitet med faldsikring og IP68-tæthed
- Ekstremt lang batteritid og udskifteligt batteri
- Ret stor og tung at have med på farten
- LED-lyset virker unødvendigt og forstyrrende
- Mangler mikrofon til telefonopkald
JBL Xtreme 5: Hårdfør højtaler med god lyd
Xtreme 5 lander som en potent bærbar Bluetooth-højttaler i det øvre prissegment, placeret lige mellem den mere håndterbare Charge-serie og de enorme Boombox-modeller.

De primære konkurrenter tæller rivaler som Bose SoundLink Max og Sony ULT Field 5.
Fra det sekund man pakker den ud, mærker man, at der er tale om et utroligt solidt, velbygget og gedigent stykke elektronik.

Målgruppen er havefester, strandture og teenageværelser, for designet blender bestemt ikke ubemærket ind i en minimalistisk, stilren stue.
Læs ogsåTest og anmeldelserDesign, holdbarhed og betjening
Med en kampvægt på 2,9 kilo og et muskuløst ydre er den ret stor og tung, men den medfølgende bærerem med indbygget oplukker gør transporten let.
Holdbarheden er i absolut særklasse. Ud over at være faldsikret kan den prale af en officiel IP68-certificering, så den uden at blinke tåler både støv, regnbyger og en dukkert i bølgerne.
På toppen finder man tydelige, fysiske knapper, og forbindelsen klares lynhurtigt via Bluetooth 6.0 med stabil parring og Auracast-understøttelse til flere højttalere.
I JBL Portable-appen kan man fintune lyden med en 7-bånds EQ.
Til gengæld er de nye, blinkende LED-striber på fronten mest af alt et irriterende element, som jeg personligt vil anbefale at deaktivere i appen med det samme.
Læs ogsåGuides og tips om tilbehør til mobilen og gadgetsHvordan lyder JBL Xtreme 5?
Hvad der imponerer mest ved Xtreme 5, er i virkeligheden det vigtigste: Den spiller simpelthen overraskende godt.
Man forventer naturligvis en tung bund – og bassen slår da også hårdt – men den er langt fra ren bulder.
Xtreme 5 er overraskende velafbalanceret og bevarer de fine detaljer i musikken. Vokaler står fint i mellemtonen, diskanten er detaljeret, men skærer ikke i ørerne, og AI Sound Boost sikrer, at lydbilledet ikke mudrer til, selv når der skrues højt op.

Den spreder lyden overbevisende over et stort område, og sluttes den til stikkontakten, yder den op til 130W mod 90W på batteri, hvilket tilfører endnu mere dynamik og overskud.
Læs ogsåTest af earbuds: Her er de bedste in-ear høretelefoner
Batteritid og opladning
JBL lover op til 24 timers spilletid – som kan strækkes til 28 timer med Playtime Boost på bekostning af bassen.
Batteritiden enormt lang, og ved et moderat lydniveau holder den nemt til over et døgns uafbrudt afspilning.

Opladningen sker nemt via USB-C og tager cirka 3,5 timer, og som en praktisk bonus kan porten fungere som powerbank til mobilen.
Ydermere er batteripakken udskiftelig, hvilket er et gigantisk plus for levetiden.
Læs ogsåGuide: De 5 bedste trådløse over-ear høretelefoner
Pris og tilgængelighed
JBL Xtreme 5 har officiel vejledende udsalgspris på 2.699 kroner og fås i sort, blå og camo.
Den aktuelle pris er lige nu 2.216 kr.
Set i lyset af det enorme overskud, den uovertrufne robusthed og den opgraderede lydkvalitet, er prisen absolut rimelig i forhold til konkurrenterne.

