Dårligt nyt fra Apple: HomeView kommer ikke til Danmark

Apple har netop løftet sløret for deres nye smarthome-skærm HomeView. Men på grund af EU-regler og manglende Siri AI må danskerne kigge langt efter den.

Højtalere, gadgets og wearables
Apple HomeView

Apple har i dag omsider løftet sløret for deres længe ventede smart-skærm, HomeView. Men bor du i Danmark eller et andet EU-land, må du indstille dig på at kigge langt efter nyheden i butikkerne.

Det giver nemlig ikke mening for Apple, at lancere HomeView i Europa – her kan du læse hvorfor.

Udeladt på grund af manglende Siri AI

Det var egentlig ikke den store overraskelse for mig, at HomeView ikke lander på vores breddegrader i denne omgang. Den mistanke blev for alvor slået fast, da pressemeddelelsen fra Apple tikkede ind helt uden danske priser.

Årsagen skal findes i EU’s tech-lovgivning, Digital Markets Act. Apple forklarer selv, at HomeView er bygget direkte op omkring den nye, avancerede Siri AI.

Da denne AI-assistent endnu ikke er tilgængelig på iOS i EU på grund af reguleringen, vælger Apple helt at droppe salget herhjemme frem for at levere en noget skrabet oplevelse.

Læs ogsåTest og anmeldelser

Går vi overhovedet glip af noget?

Selvom det altid er ærgerligt at blive forbigået ved store produktlanceringer, er det store spørgsmål efter min mening også, hvor meget vi egentlig går glip af.

Den nye HomeView ser da ganske nydelig ud, men de virker noget begrænset i sin funktionalitet. Samtidig er der tale om en ganske dyr sag.

Læs ogsåSeneste test af gadgets

Forhandlinger fortsætter i kulissen

I modsætning til iPhone og iPad er platforme som Mac og Vision Pro ikke underlagt de samme strikse gatekeeper-regler, og her er Siri AI allerede til stede for europæerne.

Apple fastholder, at de arbejder konstruktivt sammen med EU-Kommissionen for at finde en fælles vej fremad.

Men indtil det lykkes parterne at nå til enighed om integrationen på tværs af økosystemet, forbliver HomeView formentlig et amerikansk fænomen.

Læs ogsåSeneste nyheder om højtalere, gadgets og wearables