BYD brygger på en ny elbil, der skal udfordrer de store syvpersoners modeller på markedet – og den ser absolut interessant ud.
Friske typegodkendelser fra de kinesiske myndigheder afslører næste generation af flagskibet Tang EV, der er vokset markant og spækket med vilde specifikationer.
En ordentlige overhaling af BYD Tang
Den nye tredjegenerations Tang måler over fem meter i længden og stiller op med to elmotorer, der tilsammen leverer 515 kW, svarende til 691 hestekræfter, og topfarten er sat til hele 250 km/t.
Under bunden finder man BYDs Blade Battery 2.0 på op til 106 kWh, der rygtes at klare lynopladning fra 10 til 70 procent på blot fem minutter ved en BYD Flash Charger.

Sammen med en rækkevidde på over 800 kilometer efter den kinesiske CLTC-norm er der lagt op til en spændende konkurrent til de store syvpersoners elbiler.
Kabinen domineres af to gigantiske skærme på henholdsvis 30 og 35,4 tommer samt luksuriøse zero-gravity kaptajnstole med masser af benplads, men den kommer sandsynligvis i flere sædekonfigurationer.
Læs ogsåSeneste nyheder om BYDKan blive et problem for de store europæiske familiebiler
Der venter benhård konkurrence til store familie-elbiler som Volkswagen ID. Buzz Lang, Kia PV5 Passenger, Skoda Peaq, Kia EV9 og Hyundai Ioniq 9, hvis den nye Tang når vores breddegrader.
Truslen bliver kun større, hvis BYD kobler lanceringen sammen med udrulningen af deres egne lynhurtige ladeparker, som bilgiganten netop nu er begyndt at opføre rundt omkring i Europa.
Bilen forventes officielt lanceret i Kina sidst på året, hvorefter turen formentlig går mod det europæiske marked.
Læs ogsåStor test: Bedste elbiler med plads til syv personer