Interessen for Zeekr 7X og mærkets opsigtsvækkende 3+3+3-kampagne har været så stor, at den oprindelige Long Range-variant blev helt udsolgt på under tre uger.
Nu fortsætter Zeekr tilbuddet på den billigere variant.
Henter nye biler på tværs af Europa
Zeekr Danmark har reageret prompte på det ikke så uventede stormløb ved at støvsuge det europæiske marked for ekstra biler.
Det betyder, at den fulde tilbudspakke med tre års fri opladning, tre års kaskoforsikring og tre års service nu i stedet gælder for den billigere variant, Core Edition.
Zeekr 7X Core Edition koster 374.990 kroner, yder 421 hestekræfter og har en WLTP-rækkevidde på 480 kilometer samt ekstremt hurtig opladning.
For at få del i tilbuddet skal bilen købes og indregistreres senest den 31. december 2026.
Læs ogsåPriser, specifikationer og billeder af Zeekr 7X
Sparer dig for 50.000 kroner
I stedet for direkte prishug, der smadrer brugtværdien og skaber utilfredshed hos eksisterende kunder, sænker Zeekr i stedet de samlede ejeromkostninger markant over en treårig periode.
Udnytter du kampagnen, modtager du op til 400 kWh månedlig strøm fra Norlys, tre års kaskoforsikring fra If og autoriseret service i tre år eller op til 75.000 kilometer.
Vores beregninger viser, at den samlede værdi af de tre goder let sniger sig op over 50.000 kroner.
Det gør Zeekr 7X Core Edition til et ualmindeligt stærkt køb i sin klasse.
Læs ogsåAlle elbiler fra Zeekr