Gratis Netflix hos teleselskabet 3 var en stor succes
I september måned sidste år indledte teleselskabet 3 et samarbejde med Netflix, hvor kunderne i en begrænset periode fik et halvt års gratis forbrug af den mest populære streamingtjeneste, Netflix, til en værdi af 531 kroner med i købet af udvalgte abonnementer.
Læs også: Tilbud fra 3: Abonnement med Netflix
Nu evaluerer teleselskabet på kampagnen, som har vist sig at være en kæmpe succes. I en pressemeddelelse kan teleselskabet afsløre, at kampagnen har lokket hele 30.000 nye kunder til, som valgte at købe et af tre fri tale- eller et af to bredbånds-abonnementer, hvor kampagnen gjaldt.
”Vores samarbejde med Netflix var en stor succes. I kampagneperioden solgte vi over 30.000 nye abonnementer, hvor Netflix var inkluderet og cirka 60 % af disse var helt nye kunder. Kampagnens resultater afspejler på bedste vis, at Netflix er virkelig populær. Og især blandt vores kunder, der elsker at streame, både når de er på farten og hjemme i stuen,” siger direktør for privatmarkedet hos 3 Danmark, David Elsass.
Læs også: Netflix sætter grænser: Slut med amerikansk streaming
Teleselskabet oplyser, at man er i fuld sving med at arbejde på et lignende tiltag efter nu at have erfaret, at det i høj grad faldt i god jord hos forbrugerne. Hvad den næste kampagne så kommer til at bestå af, oplyser 3 endnu ikke.