Masser nye detaljer om Samsungs kommende, runde smartwatch
Samsung var blandt de første med at lancere et smartwatch, de har lavet flere ure med Android Wear, men virker mere interesserede i at udvikle deres egen Tizen platform. Den nye Gear SDK (software development kit) løfter sløret for en række detaljer om det nye ur, nu ved vi derfor ikke kun, at det bliver rundt.
Læs også: Samsungs næste smartwatch udskudt til efteråret
Uret vil have et display på 1,18 tommer og en opløsning på 360×360 pixels. Samsung planlægger at bruge en metalramme og en krone på siden så enheden vil ligne et klassisk ur i højere grad end et stykke teknologi på armen.
Læs også: Samsung fører an på smartwatches
Det nye ur vil kommer i en version med 3G og en uden, det vil også have WiFi Bluetooth, GPS, sensor til hjerterytme og så videre. Der vil dog ikke være en lyssensor som det er tilfældet på Gear S.
SDK’en indeholder også en række billeder af brugerfladen, det eneste interessante ved disse billeder, er at det ser ud som om at ringen der omkranser displaet kan rotere. Det lader altså til, at man kan kontrollere interfacet helt uden at røre skærmen, rullen ed igennem lister, skifte sang, justere volumen og så videre – ved at rotere ringen.
Uret refereres lige nu som The Next Gear og forventes at blive lanceret om nogle måneder sammen med Note 5.
Kilde: Android Police