Det betyder navnene på dine Samsung-mobiler
Samsung er kendt for at have et abnormt højt antal af modeller, når det gælder smartphones og tablets. Derfor bliver disse inddelt i en række serier, så du som forbruger nemmere kan skelne dem fra hinanden.
Læs også: Se Samsungs galakse – dengang og nu
Det er dog de færreste, der rent faktisk ved, hvad eksempelvis s’et i GALAXY S-serien står for. Det skyldes formentlig, at det ikke er noget, Samsung selv taler vanvittigt højt omkring.
Hjemmesiden PhoneArena har dog gravet i Samsungs store arkiv af pressemeddelelser og er faldet over en af slagsen fra 2011, hvor den sydkoreanske gigant lancerede sin GALAXY-serie.
Her er betydningen af GALAXY-produkterne:
Her afslører Samsung forklaringerne på GALAXY-seriens typer af produkter, og der bliver ikke sparet på de skøre ord. Her lyder et udpluk af pressemeddelelsen:
- ”S” (Super Smart): Enheder i den absolutte top af Samsungs mobilportefølje. Denne kategori vil kun blive brugt på flagskibsenheder såsom Samsung Galaxy S, den prisbelønnede smartphone, der allerede (august 2011, red.) har solgt mere end 10 millioner enheder over hele verden.
- ”R” (Royal/raffineret): Kategori for premiummodeller, en kombination af kraft og ydelse og produktivitet til den individuelle, der vil identificeres med den teknologi, de bærer.
- ”W” (Wonder/vidunder): Høj kvalitet, strategiske modeller, perfekte til dem, der søger en balance mellem stil og ydelse.
- ”M” (Magisk): Højtydende modeller i et økonomisk prisniveau.
- ”Y” (Young/ung): Disse er indgangsmodeller eller strategiske modeller til udviklingsmarkeder eller et yngre publikum mere følsom over for prisen.
Læs også: Samsung: Galaxy S6 og S6 Edge vil hitte vildt
Hvis du er blandt de mange ejere af en Samsung-smartphone, er du altså ikke kun i besiddelse af en GALAXY S5 eller GALAXY S6, men en GALAXY Super Smart 5 eller en GALAXY Super Smart 6.