OnePlus 2 + Oneplus Mini på vej

Den kinesiske mobilproducent, OnePlus, har, ifølge rygter, mere end én telefon i støbeskéen.

OnePlus 2 + Oneplus Mini på vej

2013 var året hvor gamle Oppo-folk gik sammen og grundlagde OnePlus. Dette gik ikke ubemærket hen, og virksomheden fik bragende meget omtale fra start.

Igennem længere tid blev flere og flere lande tilføjet den fremtidige markedsliste for den rygtede supermobil. Da sløret blev løftet, viste OnePlus at et specifikationsspækket flagskib ikke behøver at tømme bankkontoen.

Læs også: OnePlus’ næste produkt er … en drone

Dertil formåede den kinesiske nyspiller at anråbe sig opmærksomhed gennem det forbrugerhadede invitationssystem, der altså gjorde telefonen eksklusiv at få fingrene i. Mobilsiden.dk har testet ”The flagship killer”, som OnePlus selv udråbte den til, som du kan læse anmeldelsen af her.

Som tiden er gået, buldrer nye rygter frem om den fremtidige efterfølger til storsuccessen, nemlig OnePlus 2.

Amerikanske Bloomberg har for nyligt besøgt hovedkontoret i Kina, Shenzhen, og kan med knappe informationer, bekræfte at vi vil se næste generation, kaldet OnePlus 2, i tredje kvartal af mobilåret 2015.

For at matche den fremtidige konkurrence, vil 2’eren, efter rygtemøllens fortællinger, besidde en 8-kernet Snapdragon 810-processor der skal sørge for lynhurtig performance. Ligeledes vil øjnene blive forkælet af en 2K-skærm, et større batteri og muligvis en avanceret fingeraftryksscanner.

Dette vil i analytikers øjne betyde et opsving i pris, i forhold til OnePlus Ones beskedne prisleje der starter ved ca. 2100,- kroner – netop derfor spekuleres der i en billigere følgesvend.

Læs også: Sidste chance for at få en billig OnePlus One

Carl Pei, medstifter af OnePlus, har nemlig givet grund til tanker om en anden smartphone i støbeskeen. I et interview udtaler han således om en anden mulig enhed:
“… a different type of audience. Perhaps for those who appreciate design over specs”.

Hvad denne mulige æstetikfokuserede telefon kan byde på, er for tidligt at konkludere på endnu – men noget tyder på at OnePlus atter vil få tech-verden op af stolen.

Ved et specifikationsspækket flagskib og en prisvenlig designperle, vil OnePlus kunne nå endnu flere pengepunge, store som små.

Seneste nyt om Oneplus

Der er sket en del siden vi bragte historien. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. Allerede d. 14/4/2015 kørte vi en opfølgning med fortællingen Android 5.0 Lollipop klar til OnePlus One – Du kan læse den her. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..