Forklæd din Samsung Galaxy S6 i 24 karat guld
Selvom Samsung har oppet sig gevaldigt på valget af materialer i Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge med glasbagsiden og rammen af aluminium, er det ikke nødvendigvis godt nok.
Det er i det i hvert fald ikke for den vietnamesiske virksomhed, Karalux, som specialiserer sig inden for belægning af guld på smartphones og luksusbiler.
Læs også: Dansk mobil fås i 24 karat guld
Firmaet har nu givet Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge en tur af sin Hitgold-guldbehandling på rammen, knapperne og kamerakanten, og resultatet er ikke så dårligt endda – især prisen taget i betragtning.
For et beløb på cirka 8 millioner vietnamesiske Dong svarende til 2.600 danske kroner kan du friske den nye smartphone godt og grundigt op og få ekstra positive ord med på vejen. Den tre timer lange guldbehandling afsluttes af en nanobehandling, som forhindrer belægningen i at gå i stykker over tid.
Læs også: Apples guld-Watch bliver 15 gange dyrere
Hvis du er frisk på at sende din nye Galaxy S6, eller en iPhone 6 eller Galaxy S5 for den sags skyld, den 8000 km lange tur til Vietnem for en behandling af disse, skal du kontakte virksomheden her.
Alternativt kan du nøjes med at nyde de flotte billeder herunder, som firmaet har lagt ud.