PARKEN giver WiFi til alle
Til sommer bliver det muligt at tjekke, om der virkelig var straffespark, eller der skulle være gult kort for film, når man er til fodbold i PARKEN. Telia skal levere en komplet WiFi-løsning til PARKEN, der vil give publikum gratis internetadgang.
PARKEN bliver det første koncert- og fodboldstadion i Europa, der får en komplet WiFi-løsning, skriver Telia i en pressemeddelelse.
Læs også: Lufthansa vil streame på flyveturen
”PARKEN skal være det bedste sted i Norden at komme som gæst, ikke kun på grund af det på banen eller scenen, men også på tribunerne, og denne WiFi-løsning er et kæmpe skridt på vejen,” siger administrerende direktør i F.C. København og PARKEN, Anders Hørsholt.