Blackberry er bag Apples nye CarPlay infosystem

Canadiske Blackberry har længe stået bag infosystemer til adskillige bilmærker, og det gælder også Apples CarPlay.

Blackberry er bag Apples nye CarPlay infosystem

Apple præsenterede i mandags deres nye samarbejde med en lang række bilmærker, om at implementere iOS-brugerfladen i de infosystemer, der i forvejen findes i bilerne. 3 mærker er allerede klar med modeller i løbet af året, og de resterende vil følge efter senere. 

Se Volvo’s CarPlay integration i denne fede video

“CarPlay er blevet designet fra bunden til at give bilister en utrolig oplevelse af at bruge deres iPhone i bilen,” sagde Greg Joswiak, Apples vice president for iPhone og iOS Product Marketing og fortsatte “iPhone-brugere vil gerne have deres indhold ved hånden og CarPlay lader billister bruge deres iPhone i bilen med minimal distraktion. Vi har et fantastisk lineup af auto partnere der er med, og vi er begejstrede for debut’en i denne uge i Genève”. 

Apple præsenterer CarPlay – iOS integration til bilen

Apple har ikke selv fortalt, hvem der reelt står bag systemet, men det viser sig nu at være Blackberry’s QNX-platform, der i forvejen har masser af erfaring på området. Det skriver N4BB. Apple fremgår også som strategisk partner for Blackberry på QNX-platformen som Apples CarPlay kører på. Blackberrys mobile styresystem BB10 er desuden også baseret på QNX-platformen. 

Blackberry chefen: BB10 er ikke intuitivt nok

“Tilslutning af smartphones og andre mobile enheder er en vigtig styrke for QNX Software Systems-platformen til bilers infotainment-systemer, og mange bilproducenter og leverandører bruger i forvejen vores platform til at implementere smartphones i deres køretøjer. Vi har et langvarigt partnerskab med Apple om at sikre høj kvalitet på tilslutningsmuligheder med deres enheder, og dette partnerskab strækker sig også for understøttelsen af Apples CarPlay “ siger Paul Leroux fra QNX til N4BB.

Kilde: N4BB

Seneste nyt om temaet

Meget er sket siden vi publicerede artiklen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 4/3/2014 rettede vi nyt fokus på sagen med artiklen; Internet.org – Internet til alle [BAGGRUND] – Du kan læse den her. Vi følger op på emnet. Se seneste nyt her.