Tip: Google Chrome er din personlige oversætter til udenlandske websites
Når du surfer på mobilen, er det nok ikke utænkeligt, at det også foregår på hjemmesider, der ikke altid ender på “.dk”. Netop derfor kan der være behov for en ordbog, der står klar til at hjælpe med de svære ord, når ikke indholdet giver mening.
Mobilsiden.dk viser idag, hvordan du i et snuptag oversætter hele websites fra din mobil og tablet. Dagen tip omhandler Google’s Chrome Browser, der kan hentes til både iOS og Android ganske gratis.
Når først app’en er startet går resten næsten af sig selv, så lad os bare komme igang:
– Når du besøger et website på et andet sprog, vil Chrome-browseren automatisk genkende teksten, og give dig mulighed for at få siden oversat til dansk. Tryk derfor “Oversæt”.
Der er på ingen måde tale om en langsom affære. Google Chrome har hurtigt klaret opgaven.
Så er siden oversat, og du kan nederst bestemme, om browseren automatisk skal oversætte til dansk, når samme udenlandske sprog genkendes.
– Når du har besluttet dig trykker du “Udført”.
Så bliver det vist ikke mere brugervenligt.