Telenor kan også blive ramt af bestikkelsessag
Det ser ud til, at norskejede Telenor også kan blive draget ind i den bestikkelsessag, som kostede Telia deres topledelse. Da Telenor er storejer i mobilselskabet Vimpelcom og købte deres mobillicens i Usbekistan gennem selskabet i Gilbraltar, som også kostede Telia deres topledelse.
– Bestikkelsessag: Skæbnedag for Telias koncernchef
Vimpelcoms ledelse advarer i årsrapporten om, at de kan blive efterforsket for korruption. Det skriver Business.dk.
– ”Selv om vi ikke kender til nogen igangværende undersøgelser af vort selskab i forbindelse med vort forhold til Takilant, kan der ikke gives garanti for, at vi ikke vil blive undersøgt, være erstatningsansvarlig eller lide skade på vort ry, som følge af vort forhold til Takilant,” lyder advarslen i årsrapporten.
Takilant er et selskab, som er indregistreret i Gibraltar og Telia havde handlet med i 2008 for, at skaffe sig en 3G-mobillicens i Usbekistan. Afsløringerne af Telias bestikkelse har kostet topchefen jobbet, samt det meste af bestyrelsen – og nu viser det sig at også Vimpelcom har købt mobillicenser fra Takilant.