iPhones får vigtig funktion: Nu også i Danmark

Den nye funktion "Limit Precise Location" på iPhones gør det sværere for teleselskaber at spore din præcise placering. Se her, hvordan du aktiverer den.

iPhones får vigtig funktion: Nu også i Danmark

Telelogning kan i høj grad bruges til at overvåge telefoners lokation, og det har været oppe til debat over flere omgange. Nu tager Apple deres egne midler i brug.

Se også: De 5 bedste iPhones

Nu lander “Limit Precise Location” i Danmark

Med lanceringen af iOS 26.5 har Apple valgt at åbne markant op for funktionen “Limit Precise Location” – eller “Begræns præcis lokalitet”, som er et bud på det danske navn.

Funktionen betyder kort fortalt, at din iPhone begrænser de lokalitetsdata, som sendes til din mobiludbyder.

Den nye funktion forbedrer brugerens privatliv ved at forhindre teleselskaber i at kende den præcise lokation og i stedet kun vise det generelle nabolag, man befinder sig i.

Tidligere var den forbeholdt ganske få teleselskaber, men nu er listen udvidet, så den blandt andet også er aktiveret fra start hos YouSee i Danmark.

Se også: Bedre end iPhone: Disse mobiler slår Apples bedste

Kræver Apples egen teknologi i din iPhone

Selvom softwaren nu er klar, er funktionen teknisk låst til enheder, der bruger Apples egne modem-chips, såsom C1 eller C1X.

Det betyder, at du skal have fat i en iPhone Air, iPhone 17e, iPhone 16e eller den nyeste M5 iPad Pro for at få glæde af det.

Rygterne lyder, at de kommende flagskibe, iPhone 18 Pro og iPhone Ultra, vil komme med den næste generation af modem-chips, C2, som naturligvis også understøtter funktionen.

Se også: De vildeste kommende mobiler i 2026

Sådan aktiverer du funktionen i EU

Som noget nyt har Apple meddelt, at alle brugere i EU og Storbritannien nu kan aktivere funktionen manuelt, hvis de har et understøttet SIM-kort eller eSIM.

Du finder indstillingen på din iPhone ved at gå ind under:
Indstillinger ➔ Mobilnetværk ➔ Indstillinger til mobildata ➔ Limit Precise Location.

Se også: Foldbar iPhone: Alt om specifikationer, pris og lancering