Qualcomm selvsikker: Snapdragon 800 slår nemt Tegra 4
De store chipproducenter Nvidia og Qualcomm kæmper en kamp på specifikationer og benchmark. De dyster om at have den bedste processor, og lige nu står slaget mellem Qualcomms Snapdragon 800 og Nvidias Tegra 4 processor.
Qualcomm har benyttet Mobile World Congress i Barcelona, til at hævde sig selv som værende førende over Tegra 4.
Vicepræsident for Product Management i Qualcomm, Raj Talluri, har under MWC udtalt til The Verge, at Qualcomm ikke er bekymret for, at skulle konkurrere med Nvidias 72 kerne chip.
Med henvisning til Tegra 4, sagde Raj Talluri, at den seneste Snapdragon 800 ”beat it easily”
Han henviste blandt andet til Snapdragon 800´s evne til at optage og afspille Ultra High Definition 4K video – en feature Tegra 4 også understøtter.
Kilde: TechRadar