Google bekymret for Samsungs Android-dominans
Google er bekymret for Samsungs position som dominerende på Androidmarkedet, skriver Wall Street Journal.
På et møde hyldede Googles Andy Rubin, Samsungs succes, men advarede samtidig om, at Google kunne havne i en prekær situation, hvis Samsungs forspring til konkurrenterne blev for stort.
Samsung har allerede stor indflydelse, med 39,6 procent af det globale marked for smartphones, hvoraf Android-enheder udgør langt største delen af deres produkter.
Andre producenter har ikke kunne gøre det nær så godt som Samsung, som dermed står i en postion, hvor de kan tillade sig at kræve mere af Google, eller gøre som Amazon, og lave sin egen udgave af operativsystemet.
Google mener dog, at de har tegnet en form for livsforsikring med opkøbet af Motorola, hvilket ifølge The Verge, skulle være med til at blokere for, at Samsung for alt for godt fodfæste.
Det er dog ikke klart, hvordan Motorola skal være med til at afholde Samsung fra stor succes, da de produkter vi ind til nu har set fra Motorola, ikke har kunne trække ret mange kunder til.
Kilde: Wall Street Journal, The Verge