iPhone foran Android i USA – 51 procents markedsandel
Apple har godt fat i hjemmemarkedet USA, viser tal fra Kantar Worldpanel ComTech.
I fjerde kvartal 2012 sad iPhone på 51,2 procent af smartphone-salget i USA. På andenpladsen er Android med 44,8 procent mens Microsofts Windows Phone må nøjes med 2,6 procent, skriver CNET.
– Salget af iPhone 5 går dårligere end ventet
Tallene viser også, at 36 procent af iOS-salget kommer fra kunder som dropper andre systemer, primært Android, til fordel for Apple. Kun 19 procent hopper fra Android til iPhone.
Hos teleoperatøren Verizon er intet mindre end 59 procent af nye iPhone-kunder, nogle som kommer fra konkurrerende platforme.
De amerikanske tal ændrer dog ikke på, at Android er nummer ét på verdensplan.
I Danmark var iPhone danskernes foretrukne smartphone i 2012, viser tal fra teleselskaberne, men Apple skal ikke føle de sidder for sikkert i sadlen. Nyhedsmagasinet Forbes fremlagde tidligere på måneden, at teenagere ikke længere synes iPhone er cool.