Mozilla der står bag Firefox, har netop offentliggjort to udviklerudgaver af smartphones med styresystemet Firefox OS. Telefonerne skal fungere som fortrop for en bredere release senere i år.
Firefox OS, der i februar 2012 blev fremvist som Boot to Gecko, er et mobilstyresystem bygget over en letvægts-distribution af Linux, og nogle af systemkomponenterne minder om det der kendes fra Android.
Systemets applikationer er basalt set blot websites skrevet i HTML, Javascript og CSS. Dertil har Mozilla tilføjet muligheden for at interagere med hardwaren, f.eks. kameraet.

Hardware i to udgaver
De to telefoner Mozilla har vist frem, er produceret af det spanske firma Geeksphone.
Den mindste hedder ”Keon” – en budget smartphone med 1 GHz processor (Cortex A5), 2G, 3G, 4 GB hukommelse, 512 MB RAM, skærm på 3,5 tommer (480 x 320 pixels), 3 megapixels kamera, trådløst netværk, GPS og mulighed for at sætte microSD-kort i enheden.
Storebroderen hedder ”Peak”. Her er er tale om 4,3 tommer skærm (960 x 540 pixels), 8 megapixels kamera, dual-core processor fra Snapdragon (S4) med 1,2 GHz. Derudover er der grundæggende tale om samme hardware som i Keon.
Hvorvidt Firefox OS kan nå længere end udvikler-stadiget og blive et system der slår bredere igennem, må tiden vise.