Ny smartphone med saft, kraft, Full HD og tyndt design
Præsentationerne af nye mobiler og tablets bliver spyttet ud med lynets hast til CES-messen i Las Vegas. Et af de interessante produkterne er den nye Grand S-smartphone fra kinesiske ZTE.
Der er tale om en særdeles slank mobil, som måler blot 6,9 mm i tykkelse. Det er imidlertid ikke nok til at overgå verdens i øjeblikket tyndeste smartphone – Alcatel One Touch Idol Ultra med 6,45 mm.
Ud over designet bør den store 5″-skærm i Full HD-opløsning på Grand S også bemærkes. Processoren er 1,7GHz quad-core Snapdradon S4, som bliver hjulpet på vej af 2GB RAM.
Kameraet på bagsiden skyder med 13 megapixels, mens det frontvendte ligger på to megapixels. Styresystemet er Android 4.1 Jelly Bean.
Derudover kan det nævnes, at der er 16GB lagerplads, mulighed for microSD-kort, Dolby Digital-lyd, 4G/LTE-understøttelse og et 1780mAh batteri.
I første omgang er der planlagt en forårsfrigivelse af ZTE Grand S i Kina. Det vides endnu ikke, om eller hvornår den unibody-designet smartphone kommer til andre dele af verden.