Næste iPhone kommer med flere skærmstørrelser og farver
Apple vil gøre op med fortiden og give forbrugerne flere valgmuligheder.
Ifølge rygter fra blandt andet Macrumors.com kommer den næste generation af iPhone i op til 6-8 farvevarianter. Det spår analytikeren Brian White fra Topeka Capital Markets.
Udbuddet skulle komme som en naturlig efterfølger til iPod Touch, der sidste år kom i flere farver.
Ifølge analytikeren og rygterne vil Apple også introducere flere skærmstørrelser på iPhone. Mindre størrelser kan gøre det lettere for Apple at sælge produkter i lowend-segmentet.
Den næste iPhone forventes at blive kaldt iPhone 5S.