Samsung Galaxy S III i Danmark får nu Premium Suite
Tidligere på måneden kunne vi fortælle at Samsung var påbegyndt udrulningen af Android 4.1.2 til Galaxy S III, hvilket også indeholder Samsungs egen Premium Suite, nu er den landet i Danmark.
– Ny Android opdatering på vej til Samsung Galaxy S III
Den nye opdatering med Samsung Premium Suite byder på en lang række nye og smarte forbedringer, samt optimeringer af Samsungs Touchwiz software.
– Se de nye funktioner der kommer til Galaxy S III
Blandt de nye funktioner finder vi forbedringer af galleriet, nye tiltag i notifikationsbaren, Multi-View, Smart Rotation og meget mere.
– Se de nye funktioner der kommet til Galaxy S III – del 2
Det er ifølge en bruger af Mobilsiden.dk nu muligt at hente opdateringen til sin Galaxy S III, ved at søge efter den.
Flere forums er også begyndt at melde opdateringens ankomst, samt Samsungs egen Facebook side.
Opdateringen fylder 126 megabyte og kan hentes via OTA, hvilket betyder man manuelt kan gå ind og søge efter opdateringen, under ”Om enheden”.
