Samsung-chef: Jeg bruger iPhone, iPad og Mac
MIT Technology Review har lavet et interview med Samsungs Strategy Officer Young Sohn, der forklarer hvorfor han er meget fascineret af hele Apples økosystem.
Young Sohn mener ikke Apples styrke ligger i de produkter de sender på markedet. Den virkelige styrke ser Sohn i Apples økosystem som f.eks. iCloud.
Han mener at Samsung laver bedre hardware, som er hurtigere og har bedre skærm end Apple, men Samsungs økosystem er ifølge Sohn kritisabelt.
Apple derimod har fundet en vej via iCloud og iTunes til at binde alle forbrugernes produkter sammen.
”Det er en fuldt forbundet oplevelse” siger Young Sohn.
Når han er på arbejde benytter han sig af Samsungs produkter, men hjemme har han iPhone, iPad og Mac-computer.
Hele interviewet kan læses på MIT Technology Review.