Topmodellen fra Nokia, Lumia 920, er endnu ikke kommet til salg herhjemme, men salget af enheden går rigtig godt på de markeder hvor den nu er tilgængelig.
– Nokia Lumia 920 – den fedeste lige nu (mobiltest)
Meldingen om, at Lumia 920 var udsolgt i Tyskland, fik Nokias aktie til at stige med 5,5 procentpoint. Det skriver Bloomberg.
Hjemmesiden BGR.com skriver også, at salget i USA, ifølge deres kilder, har været ”bedre end forventet” og den lige nu er den bedst sælgende telefon hos AT&T.
Nokia selv har endnu ikke frigivet nogen officielle tal omkring salget af den nye topmodel, men det er spændende om Lumia 920 atter får Nokia tilbage på toppen af mobilbranchen.