Så meget data bruger Youtube-appen
Godt nok bliver vores datapakker hele tiden større, men derfor kan man sagtens bliver overrasket over et højt forbrug. Men hvad bruger så store datamængder? Video er det store synder og det meste af denne slags bliver konsumeret igennem Googles Youtube app.
Android Authority har lavet et ganske fint overblik over Youtube appens dataforbrug, fordelt over per minut og per time. Der blev anvendt tre forskellige programmer til måling af forbruget, så det er så nøjagtigt som muligt. Der er blevet målt fra 144p, 256×144 pixel, op til 4K, 3840×2160 pixel. De to mest anvendte opløsninger, HD og Fuld HD, bruger flere gigabyte i timen.
Læs også: YouTube lancerer YouTube Music og YouTube Premium i Danmark
Oversigt over Youtube dataforbrug
Youtube dataforbrug | ||
Videokvalitet | Data per minut | Data per time |
144p | 0.5-1.5 MB | 30-90 MB |
240p | 3-4.5 MB | 180-250 MB |
360p | 5-7.5 MB | 300-450 MB |
480p | 8-11 MB | 480-660 MB |
720p (HD) | 20-45 MB | 1.2-2.7 GB |
1080p (Fuld HD) | 50-68 MB | 2.5-4.1 GB |
1440p | 45-135 MB | 2.7-8.1 GB |
2160p (4K) | 95-385 MB | 5.5-23 GB |
Følg med i dit mobildataforbrug
Som både en Apple iPhone og en Androidtelefon kan man let følge med i dataforbruget.
På en iPhone går du til “Indstillinger” og til “Mobilnetværk”, hvor du her kan rulle ned og se forbruget.
På Android er fremgangsmåden forskellig fra producent til producent. Men start med at gå ind i “indstillinger”. Derefter “Forbindelse” eller “Trådløs og netværk” og så til “Dataforbrug”.