Ny telefonproducent bliver navnesponsor for legendarisk Formel 1-team

Det legendariske Formel 1-team, Williams, får ny navnesponsor i den kommende sæson, i form af den nye smartphoneproducent, ROKiT.

Ny telefonproducent bliver navnesponsor for legendarisk Formel 1-team

Det er bestemt ikke uset, at smartphoneproducenter samarbejder med bilfabrikanter om at lave specialudgaver af deres telefoner. Denne gang er samarbejdet dog noget atypisk. Først og fremmest startede Williams som et privatejet Formel 1-team, og udspringer altså ikke fra en bilfabrikant, dernæst har ROKiT endnu ikke lanceret en eneste telefon.

Se også: Billedgalleri: Med OnePlus til McLarens hovedkvarter

Det har dog ikke stoppet den superabitiøse producent fra at blive storsponsor for Williams. Hele næste år kommer vi til at se ROKiTs logo pryde 2 af de ikoniske biler, i verdens ypperste motorsportsklasse.

Hvad er ROKiT så for en størrelse?
Mine tanker falder umiddelbart på OnePlus. Altså OnePlus før de blev en stormagt på det globale marked. Dengang man skulle have en invitation for at få lov til at købe en OnePlus-telefon.

Går man ind på ROKiTs hjemmeside, får man meget begrænset information om deres fem kommende telefoner og muligheden for at skrive sig op til et eller andet. Det fremgår faktisk ikke om man skriver sig op til at købe en telefon, alt der står er: “BE ONE OF THE FIRST TO ROKiT”. De to mest iøjenfaldende ting er, at ROKiT angiveligt vil revolutionere smartphonemarkedet ved at kombinere vitale “life services” med billige smartphones af høj kvalitet, og så er to af telefonerne 3D-telefoner.

Læs også: OnePlus 6T McLaren Edition med kulfiber karosseri lanceret

Telefonerne skal efter planen lanceres i USA og Storbritannien engang i næste måned, men vi har altså ikke den fjerneste anelse om, hvilke specifikationer de kommer med. Derfor er det også et vildt træk, at blive storsponsor for et Formel 1-hold, der viser at ROKiT både har kapitalen i orden, og mener det meget seriøst.

Formel 1-sæsonen starter i øvrigt med forårstest i Barcelona den 18. februar, og det første løb køres i Australien den 17. marts

Fortsættelse:

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik videre med sagen. 17/1/2019 gik redaktionen videre og fulgte op med en artikel omkring Mobile World Congress 2019: Det forventer viKlik her for den påfølgende artikel.. Få også seneste nyt i sagen her.