Hver femte iPhone-ejer oplever, at glasskærmen går i stykker

Apples iPhones har ikke ry for at være de stærkeste produkter til at modstå et tab, det bekræftes nu i Danmark.

Hver femte iPhone-ejer oplever, at glasskærmen går i stykker

Apples iPhone 4 og 4S er de to telefoner, med mest glas på sig. Både for- og bagsiden af enhederne er udført i glas, og det er disse der ofte går i stykker.

Gennemsnitligt oplever hver femte iPhone-ejer, at glasskærmen flækker eller på anden hvis går i stykker, det viser en ny undersøgelse som Megafon har lavet for Politiken.dk.

Ifølge Politiken så er der 767.000 iPhones i Danmark, og det er hver femte af disse der enten er gået i stykker, eller vil gøre det.

Find din iPhone reperatør her

Brugerne er kritiske

Politiken har haft fat i den 23-årige Joachim Harder, der er én af de op imod 150.000 danskere der oplever at deres iPhones skærm går i stykker let.

– ”De laver et dyrt produkt, som er så uholdbart. Det er bare ikke i orden”, konstaterer Joachim Harder.

Et udsagn som Jurist for Forbrugerrådet Tina Dhanda er enig i.

– ”Når hver femte iPhone går i stykker, tyder det på, at den her mobil ikke er særlig egnet som mobiltelefon, også i forhold til andre smartphones. Det er for eksempel ikke godt nok, hvis der er 99,9 procent chance for, at den går i stykker, hvis man taber den.”

Megafonundersøgelsen viser samtidig at selvom hver femte iPhone får ødelagt skærmen, så er det kun hver tiende af markedets øvrige smartphones der oplever det samme.