Hold øje med investeringerne på din iPad
Danske Bank har netop opdateret mobilbanken til smartphones og iPad – og det giver iPad-brugere muligheden for at følge deres investeringer direkte på iPad’en. Dette har været et stort ønske fra bankens kunder.
-”En af de ting kunderne helst ville have, var muligheden for at kunne overvåge aktier og følge udviklingen i deres egne investeringer. Den mulighed får de 100.000 kunder, der indtil videre har downloadet vores iPad applikation, nu”, siger Peter Schleidt, IT-direktør i Danske Bank.
Peter Schleidt er heller ikke i tvivl om, at den nye mulighed i Danske Banks iPad-løsning vil blive godt modtaget af bankens kunder – og senere på året bliver det også muligt at handle med værdipapirer via iPad’en.
Der er mere end 3.6 millioner logins på mobiltelefonen og iPad hver måned til Danske Banks mobilbank.