Mærket på din mobil sladrer om hvor du bor
En undersøgelse foretaget for Telenor viser, at der er store geografiske forskelle på danskernes valg af mobiltelefon.
I hovedstadsområdet er Apples iPhone den ubetinget mest populære telefon. Hele 44 procent af smartphone-brugerne i København er hoppet på iPhone-bølgen.
På den anden side af Storebælt er det især Nokia- og HTC-telefoner, der bliver langet over disken.
I Nordjylland går 40 procent af indbyggerne rundt med en Nokia-telefon i lommen. Mens det i det sydlige Danmark er HTC, som virkelig har fået fat i forbrugerne. Her har 44 procent af indbyggere med en smartphone i dag en HTC-telefon.
Med andre ord så fortæller den landsdel, som du bor i, en hel del om mærket på den mobiltelefonen, du har i lommen.
– ”Mere end 70 procent af de telefoner, vi sælger på landsplan, er smartphones. I hovedstadsområdet går de fleste, der kommer ind i butikkerne, efter iPhonen. Og det er faktisk uanset alder”, siger Michael Lamberth, der er ansvarlig for Telenors butikker.
Kilde: Telenor pressemeddelse