Skoda Peaq får et infotainmentsystem med roterbar skærm.
Det er første gang, at det tjekkiske bilmærke anvender en infotainmentskærm i stående format.
Skoda Peaq får senere rotérbar skærm
Den nye Skoda Peaq er første bil fra Volkswagen-koncernen med en helt ny 13,6 tommer stor infotainmentskærm.
Ligesom med de øvrige nye modeller fra koncernen anvender det Android Automotive, som giver en helt ny brugerflade, øget brugervenlighed og retter op på mange af de forbedringspunkter, der har været i tidligere software fra koncernen.

Som noget unikt kan skærmen i Skoda Peaq også rotere 90 grader. I en pressemeddelelse skriver Skoda:
”Der vil blive tilføjet yderligere funktioner i fremtidige opdateringer, herunder muligheden for at dreje den centrale infotainmentskærm.”
Om det er en softwareopdatering, der blot aktiverer hardware, som ligger i alle eksemplarer af Peaq fra starten, eller om der er tale om en fysisk ændring af monteringen af skærmen, fremgår ikke.

Læs ogsåSeneste test og anmeldelser af elbiler
BYD droppede roterbare skærme, men Skoda kan lykkes med det
Det er ganske overraskende, at Skoda vælger at udvikle en roterbar infotainmentskærm. Det er en funktion, som man stort set ikke ser hos andre bilmærker.
Kinesiske BYD har tidligere haft funktionen som sit varemærke, men valgte at droppe den fra og med Atto 2.
Årsagen til BYD’s retræte var ifølge selskabets direktør, at Apple CarPlay og Android Auto ikke kunne håndtere højformatet på BYD’s meget aflange 16:9-skærme.
Det gjorde den stående position stort set ubrugelig til hverdag. Android Auto og Apple CarPlay har dog med tiden fået understøttelse af langt mere fleksible skærmformater, hvilket åbner helt nye muligheder, som Skoda nu kan udnytte.
BYD forklarede også, at der ikke var mange, som brugte den roterbarefunktion, men det hænger formentlig sammen med den manglende understøttelse af Apple CarPlay og Android Auto i højformatet.
Skoda Peaq ser ud til at benytte en infotainmentskærm i et mere kvadratisk 4:3-format. Det er en afgørende detalje.
Med 4:3 er forskellen mellem stående og liggende format ikke nær så voldsom, som den har været i BYDs elbiler, og dermed vil skærmen være yderst brugbar i begge positioner.
Det bliver dog spændende at se, hvornår funktionen rulles ud, og om den bliver standard.
Læs ogsåSeneste nyheder om Skoda

