Telenor mister massevis af kunder

Priskrigen presser teleselskabet Telenor, der har mistet 33.000 kunder i årets første tre måneder.

Telenor mister massevis af kunder

Onfone skød for alvor priskrigen på telefoni i gang med deres massive kampagne, der har strisseren fra Samsø, Lars Bom, som hovedperson.

Priskrigen gør ondt på Telenor, der netop har offentliggjort regnskab for første kvartal af 2011. Heraf fremgår det, at 33.000 mobilkunder har forladt selskabet i de første tre måneder af året.

Samlet set er kundedatabasen skrumpet fra 2.014.000 til 1.981.000 kunder. Det betyder samtidig, at Telenor mistede 50 millioner kroner af omsætningen i mobilforretningen, i forhold til fjerde kvartal 2010.