Xbox Elite bliver billigere

Microsoft tager kampen op imod den nye PS3 Slim ved at gøre Xbox Elite 800 kr. billigere.

Xbox Elite bliver billigere

Om det er Sonys nyeste inkarnation af PlayStation, PlayStation 3 Slim, der gør Microsoft nervøse, skal være usagt, men Microsoft har netop varslet et prisfald for Xbox 360 Elite-modellerne.

Som Microsoft siger i pressemeddelelsen, har der aldrig været et bedre tidspunkt at købe en Xbox 360 på, og når de samtidig sætter prisen 400 kr. ned til 1.999 kroner, er det svært at være uenig.

Dermed er Xbox Elite 800 kroner billigere end PlayStation 3 Slim, der er klar i butikkerne d. 1. september til 2.799 kr.

Prisfaldet på Xbox’en trådte i kraft i fredags.