Test: Recovery boots – gadget eller gamechanger for træning og restitution?
Vi skriver ofte om smartwatches, løbeapps og teknologi, der kan optimere træning og performance. Men der er én ting, som ofte bliver overset, når vi taler om at blive bedre: restitution. Det er her, kroppen faktisk bygger sig selv op igen, og hvor fundamentet for næste træning bliver lagt.
Jeg spiller selv fodbold et par gange om ugen, og som mange andre i min alder kender jeg godt følelsen af tunge ben efter træning og stive muskler dagen efter en kamp. Det er ikke noget, der stopper én fra at træne igen, men det er træls dagen efter for at sige det på godt dansk.
Derfor var jeg nysgerrig på, om recovery boots som UREVO AI-Powered Wireless Recovery Boots 2 kunne gøre en reel forskel, eller om det bare er endnu en trend i rækken af træningsgadgets.
Se priser på Urevo Recovery Boots 2

Massage til benene på sofaen
Recovery boots er i bund og grund et par lange støvler, der bruger lufttryk til at massere dine ben. Teknologien bag kaldes dynamisk kompression, og den fungerer ved, at støvlerne fyldes med luft i sektioner, typisk fra fødderne og op mod lårene. Det skaber et kontrolleret tryk, der efterligner kroppens egen venepumpe.
Effekten er, at blodcirkulationen øges, affaldsstoffer som mælkesyre transporteres væk, og musklerne afspændes.
Recovery Boots giver effektiv restitution
Det lyder måske simpelt, men i praksis er det overraskende effektivt. Allerede efter få sessioner begyndte jeg at mærke en forskel. Den velkendte ømhed dagen efter træning var ikke 100 procent væk, men den var meget mindre.
Benene føltes lettere, og det var nemmere at komme i gang igen, både mentalt og fysisk, når jeg skulle ud af sengen. Det er især tydeligt, hvis man bruger dem kort tid efter træning eller kamp.

Materialer af høj kvalitet og høj brugervenlighed
En af de ting, der også overrasker, er kvaliteten af materialerne. Recovery boots føles robuste og velbyggede, men samtidig behagelige at have på. De slutter tæt om benene uden at føles ubehagelige, og trykket fordeles jævnt. Det gør, at man sagtens kan sidde med dem i 20-30 minutter uden at blive generet.
Brugervenligheden er også høj. Det er tæt på på plug and play. Man tager støvlerne på, vælger et program og trykniveau, og så klarer systemet resten. Det kræver ikke nogen særlig teknisk forståelse, og efter et par gange bliver det en naturlig del af rutinen. Den del overrasker mig meget positivt.
UREVO AI-Powered Wireless Recovery Boots 2 integrerer app-styring og avanceret funktionalitet. Her kan man justere programmer, gemme indstillinger og i nogle tilfælde lade systemet tilpasse sig automatisk.
Det gør oplevelsen mere personlig og giver mulighed for at tilpasse restitutionen efter behov.

Kompressionsterapi bruges i medicinske sammenhænge
Teknisk set bygger recovery boots på en veldokumenteret metode. Kompressionsterapi har længe været brugt i medicinske sammenhænge, netop fordi det hjælper med at stimulere blodgennemstrømning og reducere hævelse.
Når trykket bevæger sig op gennem benet i sekvenser, hjælper det med at transportere væske og affaldsstoffer væk fra musklerne. Det er den mekanisme, der gør, at man føler sig mindre øm og mere klar igen.
Aboslut pengene værd
Recovery boots er ikke kun for elitesportsfolk. De giver mening for alle, der belaster deres ben regelmæssigt, hvad enten det er gennem løb, cykling, fodbold eller bare en aktiv hverdag. For mig har det gjort en mærkbar forskel, især i forhold til ømhed og stivhed dagen efter træning.
De er ikke billige med en pris tæt på 6.000 kroner, og det er ikke et produkt, alle nødvendigvis har brug for. Men hvis man træner ofte og gerne vil optimere sin restitution, er det en investering, der giver mening. Ikke fordi det er en mirakelløsning, men fordi det er et værktøj, der faktisk understøtter kroppen på en måde, man kan mærke.
Konklusionen er, og her overraskes jeg positivt, at recovery boots ikke bare er endnu en gadget. De er et konkret redskab, der kan gøre hverdagen som aktiv person lidt lettere. For mig har det betydet færre ømme dage og en bedre følelse i benene, når jeg skal på banen igen og faktisk har det givet mig lysten til at løbe en ekstra tur om ugen – det orkede jeg faktisk ikke før på grund af ømme fodboldben. For mig vil de være pengene værd.