JBL Reflect Aware – begrænset i brug [TEST]

JBL Reflect Aware er tunet til både sport og afslapning med sit stærke ydre og indbyggede aktive støjreduktion.

JBL Reflect Aware – begrænset i brug [TEST]

Med afskaffelsen af jack-stikket i iPhone 7 skabte Apple et markant øget behov for trådløs lyd.

I farten og forargelsen, kunne man hurtigt glemme, at Apple samtidig delte den indbyggede Lightning-port med tredjeparter. Men det er smart, for dermed kan lydspecialister i stedet bruge den Apple-designede port og dens muligheder for blandt andet opladning til deres fremtidige headsets og øvrige lydløsninger.

JBL Reflect Aware er netop af de produkter der udnytter løsningens potentiale. Det er nemlig ikke bare et almindelig kablet headset – det har også indbygget aktiv støjreduktion (ANC). Men fordi Lightning-porten kan levere strøm i sig selv, er der ikke behov for noget kluntet batteri som ANC eller kræver.

Potentialet er der altså til et spændende lydprodukt – forudsat, at du har en iPhone.

Se også:  Apple AirPods – De mangler noget vigtigt [TEST]

JBL reflect Aware
Foto: JBL

Specifikationer JBL Reflect Aware

Type: halv-åben, in-ear
Mål: 15,5 x 6,5 x 18,5 cm
Vægt: 16 gram
Ydelse: 14.8mm dynamisk driver, 10-20.000 Hz respons
Kabellængde: 120cm
Øvrigt: Lightning-stik, øretip/vinger i fire størrelser, refleksbånd, aktiv støjreduktion
Farver: sort, rød, grøn eller blå
Pris: Fra omkring 1.200 kroner

JBL Reflect Aware
JBL Reflect Aware kan sidde fast i ører i samtlige størrelser. Foto: Mobilsiden.dk

Reflect Aware hører til ’Reflect’-familien. Det ses på lang afstand, for langs med kablet løber en stribe reflekterende materiale der gør at du nemt bliver spottet i trafikken.

Det virker upåklageligt, og understreger dermed også JBL’s ambition om, at gøre Reflect-serien til oplagte træningspartnere.

Der synes også at være tænkt på træning og andre udfordringer i materialerne, der forener blødt slidstærk gummi med holdbart plast strategiske steder som omkring stikket og fjernbetjeningen. Hele sættet er samtidig vandafvisende og vil hverken frygte byger eller brusebad.

Selvom headsettet er kablet, vil du såmænd oftest slippe for knudrede ledninger, da kablerne er flade og holdt på plads af en lille plastring omkring halsen.

Læs også:  Intet jackstik i iPhone 7? Her er 5 fede trådløse løsninger

JBL Reflect Aware
Foto: Mobilsiden.dk

Pasformen kan der heller ikke udsættes noget på, og det er essentielt under løbeturen, de sidder perfekt fast takket været både øretipper og vinger der kan indstilles uafhængigt af hinanden i fire størrelser: Small, Medium, Large og X-Large.

To små ting har dog drillet lidt under testforløbet. Det ene er, at de gummierede dutter nemt ryger af i lommen – efter to uger er de røget af et halvt dusin gange – og nu er det ene altså tabt.

Den anden er selve fjernbetjeningen. Her er fire knapper, men de tre af dem føles ens – og man skal derfor se efter en ekstra gang hver gang den skal betjenes. Det vil kræve lidt tilvænning. Til gengæld er det meget smart, at langt tryk kan aktivere Siri.

Se også:  Sennheiser OCX 686 – klar til start [TEST]

JBL Reflect Aware
Jack-stikket er borte i JBL Reflect Aware – i stedet får du et robust Lightning-stik. Foto: Mobilsiden.dk

Opmærksom på dine omgivelser

Den helt store fidus med Reflect Aware, er at den har fået sig et sæt mikrofoner ombord der aktiv frasorterer støjen omkring dig.

I Reflect Aware virker tricket for det meste på dybere toner – så maskin og motorstøj sorteres nogenlunde fra. I flyveren er der dog ikke meget at hente her.

Står den på løb eller cykling i trafikken, er ’Aware’-funktionen i JBL-app’en oplagt. Her tilbydes fortsat støjreduktion, men stemmer og andre mellemtoner får nu lettere ved at passere de digitale lydværn. Utvivlsomt en fordel, at en bils dytten ikke bliver overhørt.

Når du er hjemme igen i stuens eller kontorets ro bør du slå ANC-funktionen fra igen. Reflect Aware forstår nemlig ikke at fortolke den genfundne stilhed – og det giver mystiske støjartefakter i form af mærkelig støj i baggrunden.

Funktionen tærer samtidig lidt på batteriet – ikke noget vildt, men nok til at du vil have en 20 procent mindre strøm på din iPhone hvis du lader den stå natten over.

Læs også:  Sony SBH70 – trådløst og talentfuldt headset [TEST]

Lyder bedst uden ANC

Lydmæssigt rammer JBL gode toner. Basen er fyldig, til tider endda en smule overvældende – men det vil givetvis klæde basdrevne genrer fra disco til hip-hop.

I det øverste register står lydbilledet ikke nær så overbevisende – diskanter er bare ikke præcise nok, og volumenmæssigt er de slet ikke med på det niveau der mødes i bas og mellemtoner.

Slår du ANC-funktionen til, synes JBL Reflects bastunge tendenser at slå yderlige ud. Medmindre du vitterligt har behov for den aktive støjreduktion, vil jeg anbefale at slå funktionen fra her.

Med Reflect Aware følger naturligvis headset-funktionalitet og den virker som den skal. Tale går tydeligt igennem begge veje.

Støjreduktionen giver også en fordel her – for det er let at høre hvad der bliver sagt over den omgivende larm – men den fungerer altså kun den ene vej. Din samtalepartner vil få støjen med.

Læs også:  Plantronics BackBeat 100: Bedst til en ting [TEST]

JBL Reflect Aware
Foto: Mobilsiden.dk

Begrænset brugbarhed

Med Reflect Aware har JBL kreeret et produkt som vil fungere i de fleste henseender. Det lyder generelt godt, den aktive støjreduktion er ok og den virker slidstærk.

Jeg er dog ikke sikker på, at jeg selv vil vælge den i hverdagen af den simple grund, at den bruger Lightning-stikket og derfor ikke er kompatibel med andet en iOS-produkter. Skal du nyde en film på din Mac under togturen? Glem det.

Det ironiske er her, at JBL også fremstiller et sæt JBL Reflect Aware ’C’ med en USB-C stik – den vil så virke med din Mac, men ikke med din iPhone. En adapter mellem de to typer stik havde været et godt plaster på såret.

At kompatibiliteten dermed er begrænset gør det svært at retfærdiggøre at prisen befinder sig på den forkerte side af tusinde kroner – for så godt virker ANC-funktionen altså heller ikke.

Læs også: Plantronics BackBeat FIT – Skræddersyet til løbeturen [TEST]

Det bliver derfor til 4 ud af 6 stjerner.

Fordele:

  • God, basglad lyd
  • Aktiv støjreduktion uden batteri
  • Robust, reflekterende design

Ulemper:

  • ANC ikke effektiv nok
  • Høj pris
  • Lightning-stik begrænser brug
 

Videre om temaet

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet mere til sagen. mobilsiden kørte videre med bolden. 24/1/2017 fulgte vi op med en artikel om JBL E45BT – lidt for skrabet [TEST] – Historien finder du her. Emnet er stadig Hot. Klik her for seneste nyt..