Flagskibsmarkedet for robotstøvsugere har fået en ny sværvægter, der henvender sig direkte til dig med høje krav til rengøringen.
Dreame X60 Pro Ultra koster vejledende 11.999 kr., og den placerer sig dermed solidt i den absolutte premiumklasse – men prisen er meget mere rimeligt nu, og maskinen er fantastisk.
Læs vores test og bedømmelse af Dreame X60 Pro Ultra.
Design og opsætning i hjemmet
Førstehåndsindtrykket af Dreame X60 Pro Ultra vidner om rendyrket tysk-asiatisk ingeniørkunst, hvor byggekvaliteten på både robot og basestation er overordentlig solid.
Basestationen fremstår nydelig, omend den med sine 390 x 456 x 499 mm fylder en hel del på gulvet.
Udtrykket er en kende kantet, og personligt havde jeg foretrukket mere blødt afrundede hjørner i stuen, men det funktionelle opvejer det æstetiske.

Opsætningen kører legende let, hvor maskinen hurtigt og imponerende grundigt scanner og opmåler rummene takket være VersaLift DTOF-navigationssystemet.
Robotten måler blot 89 mm i højden, når det øverste sensortårn automatisk trækkes tilbage, hvilket gør det muligt for den at smutte under sofakanter og lave møbler, hvor andre konkurrenter må give op.

Det er værd at bemærke, at vi har testet Complete-pakken. Her sparer producenten bestemt ikke på godterne; ud over maskinen medfølger der tre ekstra sæt mopper, tre ekstra støvsugerposer, to ekstra filtre, en fuldstørrelse flaske rengøringsmiddel, en ekstra sidebørste, et ekstra sæt DuoBrush-gummiruller og sågar en fiks lille specialbørste til at støve fodpaneler af med.
Læs ogsåTest og anmeldelserSugeevne og rengøring
Når det kommer til det rå rengøringsarbejde, er Dreame X60 Pro Ultra blandt de absolut bedste robotstøvsugere, jeg nogensinde har haft fornøjelsen af at teste.
Med en astronomisk sugekraft på op til 42.000 Pa og HyperStream Detangling DuoBrush 2.0-børster suger den alt fra mikroskopisk støv til genstridigt kattesand og dyrehår op fra dybe gulvtæpper i første forsøg.
Til trods for de enorme kræfter under motorhjelmen arbejder robotten imponerende lydløst under almindelig kørsel, så man sagtens kan opholde sig i samme rum uden at blive forstyrret.
Den udtrækkelige sidebørste har en rækkevidde på 12 cm, og den sørger for, at snavs langs paneler og helt inde i 90-graders hjørner fejes direkte ind under sugemunden i stedet for blot at blive skubbet til side.
Registrerer maskinen et tæppe, løfter den automatisk sine moppeskiver, så gulvtæpper forbliver helt tørre.
Moppefunktion: Kan den fjerne pletterne?
Moppefunktionen hører til i en liga for sig selv. De dobbelte Omni-skrubbemopper arbejder med et konstant nedadgående tryk og vasker med 40 grader varmt vand, hvilket opløser indtørrede sovsepletter, fedt og mudrede poteaftryk med overbevisende lethed.
Samtidig kan den ene moppearm forlænges med op til 18 cm, så den når helt ud til kanten af sokler og paneler.
Resultatet er skinnende rene gulve uden de klassiske udtværede striber. Ulempen ved den grundige gulvvask er dog, at systemet bruger en hel del vand.
Selvom rentvandstanken rummer 4,2 liter, har jeg under testen måttet efterfylde vand oftere, end jeg normalt gør på tilsvarende modeller.
Navigation og evnen til at undgå forhindringer
Fremkommeligheden er intet mindre end forbløffende. Dobbelt AI-kamera suppleret med 3D-stribelys og integreret LED-arbejdslys gør, at robotten let spotter og styrer elegant udenom efterladte sko, legetøj og løse ledninger – selv i bælgmørke.
Hvor andre robotter strander på det første dørtrin, cruiser X60 Pro Ultra ufortrødent videre.

Maskinen kan forcere dobbelte niveauspring op til 10 cm og kapitulerede i vores test først ved et stejlt enkeltstående trin omkring de 6-7 cm.
Man skal dog være opmærksom på, at det bagerste hjul i sjældne tilfælde kan hænge kortvarigt på ekstremt høje dørtrin og afsætte en lille fugtstribe lige efter en gulvvask.
Dockingstation og vedligeholdelse
Basestationen tager sig af stort set alt det beskidte arbejde. Den tømmer automatisk robottens interne støvbeholder over i en forseglet pose, genopfylder vandtanken og doserer selv rengøringsmiddel undervejs.
Efter endt rengøring vasker docken mopperne igennem med skoldhedt vand ved 100 °C, hvilket fjerner bakterier og lugt, hvorefter AceClean-vaskebrættet og mopperne blæses tørre med varm luft – og den er meget støjsvag ved tørring.
Ud over at tømme snavsevandstanken og fylde frisk vand på, passer systemet fuldstændig sig selv i ugevis uden behov for manuel rengøring af børster eller filtre.
Læs ogsåSeneste nyheder om højtalere, gadgets og wearablesApp, funktioner og batteritid
Dreamehome-appen giver enorm kontrol over rengøringen med et væld af zoner, etager, sugeniveauer og skræddersyede tidsplaner.
Den fungerer generelt upåklageligt, men kan til tider virke en anelse overvældende og overlæsset med menuer og spørgsmål, som med fordel kunne simplificeres for almindelige brugere.
Batteriet på 6.400 mAh holder snildt dampen oppe i op til 180 minutter ved blandet drift, og skulle boligen være så stor, at strømmen slipper op, lader den selv hurtigt op og genoptager arbejdet præcis der, hvor den slap.
Læs ogsåXiaomi samler dit smart home i én appFordele ved Dreame X60 Pro Ultra
Der er både markante styrker og enkelte svagheder ved Dreame X60 Pro Ultra. Her er de vigtigste fordele:
- Enorm sugeevne på 42.000 Pa og overlegen rengøring i hjørner
- Ekstremt effektiv moppevask med 100 °C varmt vand i docken
- Imponerende evne til at forcere høje dørtrin og køre under lave møbler
- Meget støjsvag drift og overdådigt tilbehørssæt i Complete-udgaven
Ulemper ved Dreame X60 Pro Ultra
- Bruger relativt meget vand, så rentvandstanken skal fyldes ofte
- Dockingstationen fylder en del og har et lidt kantet design
- Appen er lidt overlæsset med funktioner og indstillinger
- Bagerste hjul kan i sjældne tilfælde sætte fugtstriber ved meget høje dørtrin

Konklusion på test af Dreame X60 Pro Ultra
Dreame X60 Pro Ultra er samlet set den bedste robotstøvsuger, jeg hidtil har testet.
Den kombinerer overlegen sugestyrke, sublim hjørnerens og en effektiv varmtvandsmoppe med en fremragende evne til at forcere høje dørtrin.
Docken fylder i landskabet, og appen kan være lidt rodet, men rengøringsresultatet er uden sidestykke.
Prisen på 11.999 kr. er bestemt i den høje ende, men kvaliteten er høj og prisen er nu så langt nede, at den er et fremragende køb.
Dreame X60 Pro Ultra får bedømmelsen 9/10 i test.
Læs ogsåPriser, guides og tips











