YouTube fjerner videoer der forbinder COVID-19 med 5G
Falske rygter om COVID-19-virusset kan man finde mange steder. Der går lige nu en hel del, der kobler virusset sammen med 5G. De rygter har ført til, at 5G-master er blevet beskadiget, og at ingeniører er blevet truet. Derfor vil YouTube nu for alvor gå til kamp mod misinformationen.
YouTube fjerner videoer der kobler COVID-19 sammen med 5G
De har meldt ud, at de vil fjerne alle videoer, der prøver at koble de ting sammen, blandt andet fordi den slags misinformerende videoer går imod selskabets nye retningslinjer.
Ifølge de nye retningslinjer må man ikke lægge videoer på YouTube, der promoverer ikke-underbyggede medicinske metoder til at undgå coronavirusset. YouTube har dog ikke tænkt sig at fjerne alle videoer, der indeholder konspirationsteorier om 5G.
I stedet slår de til mod videoer, der har indhold lige på grænsen, så folk kan tage skade af indholdet. Overfor den slags videoer skruer de ned for anbefalingerne af dem, fjerner dem fra søgeresultater og tager reklameindtægterne væk.
Se også: Find telefoner med hurtigt internet
Ikke alle konspirationsteorier fjernes
Det, YouTube har valgt at gøre, kan forhindre fremtidige angreb på master og ingeniører. Det er absolut afla og omega i en verdenssituation, hvor alle opfordres til at holde afstand og digital opkobling derfor bliver alt vigtigere.
Det viser dog samtidig en noget inkonsekvent holdning. Visse videoer fjernes, mens andre fortsat er tilgængelige. Konspirationsvideoer om 5G bygger ikke på beviser og kan være skadelige, hvad enten 5G kobles sammen med corona eller ej.
YouTubes træk kan gøre noget ved sagen lige nu med det samme, men det løser ikke problemet på den lange bane.
Se også: 5G-master brændt ned af frygt for coronavirus
Engelsk kulturminister i dialog med Facebook, YouTube og Twitter om konspirationsteorier
YouTubes træk kommer kun kort tid efter, at The Guardian kunne rapportere, at den engelske kulturminister, Oliver Dowden, skulle have haft samtaler om emnet med Facebook, YouTube og Twitter.
Oliver Dowden skulle ganske enkelt have spurgt til muligheden om at fjerne materiale med konspirationsteorier.
Se også: Nyheder om COVID-19 og 5G