Foldbare Motorola Razr 3 byder på specifikationer med saft og kraft

Motorola Razr 3 ser ud til at blive en langt mere interessant telefon end forgængeren, men udfordringen kan blive prisen - den skal barberes meget ned.

Foldbare Motorola Razr 3 byder på specifikationer med saft og kraft

Det er Samsung, der dominerer markedet for foldbare enheder med Galaxy Z Fold 3 og Z Flip 3. Men konkurrencen er ved at spidse til i takt med at flere kinesiske telefonproducenter er på vej med egne enheder.

For godt to år siden genoplivede Lenovo, som ejer Motorola, Razr-serien, og det gjorde de med den foldbare Motorola Razr. Senere kom en 5G-version af samme telefon. Derfor kommer den næste generation i serien til at hedde Motorola Razr 3.

Hårdt konkurrence på foldetelefoner

Mange af dem, der elskede den originale Razr-serie, var lykkelige over denne udvikling, men lykken varede kort. For så snart nostalgien dampede af, stod det klart, at Motorola Razr ikke var den store konkurrent til Samsung, som man måske havde håbet.

Det gjorde ikke situationen for Motorola bedre, at Samsungs første telefon i Flip-serien viste sig at være en kraftig forbedring i forhold til den originale Fold. Sammenlignet med Razr havde den bedre specifikationer og klarede også en hel del flere knubs.

Derefter opgraderede Lenovo Motorola Razr og lancerede en 5G-version med bedre chipset. Telefonen havde dog stadig en mellemklasseprocessor, nemlig Snapdragon 765. Samtidig påvirkede den globale pandemi, at Motorola ikke rigtig fik salget over rampen.

Razr 3 ser meget lovende ud

Men måske er tredje gang lykkens gang. Den nye foldbare Razr skal efter sigende have væsentligt bedre specifikationer end de tidligere modeller. Der kan også komme mindre ændringer i designet af denne kommende generation.

Ifølge XDA skal Razr 3 have Qualcomms helt nye Snapdragon 8 Gen 1-chip, der også skal være med i en lang række andre flagskibe i 2022, blandt andet i Samsungs kommende Galaxy S22-serie.

Den nye foldbare telefon fra Lenovo får desuden enten 6GB, 8GB eller 12GB RAM samt enten 128GB, 256GB eller 512GB hukommelse.

Blandt resten af specifikationerne finder vi 5G, UWB og NFC-forbindelse. Med hensyn til kameraer får Motorola Razr 3 efter sigende et hovedkamera på 50 megapixel, en ultra vidvinkelsensor på 13 megapixel og et selfiekamera på 32 megapixel. Selfiekameraet kan blive af punch hole-variant – Razr får nemlig ikke nogen notch.

Når det gælder den foldbare skærm, bliver der ifølge de nye oplysninger tale om en flagskibsskærm. Formentlig en foldbar OLED-skærm med 2.400 x 1.800 i opløsning og refresh rate på 120 Hz.

Se også: Priser på de bedste foldetelefoner

Pris og lancering

Razr 5G kom ud på markedet til en pris på 10.999 kroner og var hele 2.000 kroner billigere end den første model i serien.

Det bliver spændende at se, om Motorola kan komme under 10.000 kroner med Razr 3. Samsung Galaxy Z Flip 3 kom ud til en vejledende pris på 8.199 kroner, så skal Razr 3 have en chance, skal den i virkeligheden en pænt stykke under 10.000 kroner.

Razr 5G kom på markedet i september 2020 og den første Razr-model kom i november 2019. Vores bud er, at Motorola ikke følger den udgivelsesplan, men at de lancerer Razr 3 her i løbet af foråret.

Se også: Billig pris på Motorola Razr