Ny OnePlus-telefon får gigantisk batteri

OnePlus er på vej med en ny smartphone med et kæmpe 7.000 mAh mAh stort batteri, som er 17 procent større end i OnePlus 13. Også OnePlus 13R med et 6.500 mAh batteri er på vej.

Ny OnePlus-telefon får gigantisk batteri

For nylig afslørede OnePlus sin nye topmodel i Kina, OnePlus 13. Dens batteri på hele 6.000 mAh er større end i de fleste andre telefoner på markedet.

Alligevel er OnePlus på vej med flere telefoner med endnu større batterikapacitet.

Se også: De bedste priser og tilbud på OnePlus-telefoner

Batteritid på op mod 60 timer

Ifølge leaksteren Digital Chat Station fra det kinesiske sociale medie Weibo kommer OnePlus med en ny mellemklassetelefon med et 7.000 mAh stort batteri. Der nævnes intet navn på denne telefon.

Et 7.000 mAh batteri er stort. Meget stort. Det vil give i omegnen af 60 timers brug, og når man en sjælden gang får brug for strøm, vil opladningen gå lynhurtigt med understøttelse af 100 watt opladning.

Til sammenligning giver OnePlus 12 med sit batteri på 5.400 mAh op til 47 timers brug.

Se også: Test og anmeldelse af OnePlus 12

Danmarks første telefon med 7.000 mAh batteri

Der findes allerede mange telefoner med et gigantisk 7.000 mAh batteri, men ingen af disse har været lanceret officielt i Danmark. Men det kan måske ændre sig.

Det forlyder nemlig, at OnePlus også arbejder på en OnePlus Ace 5 med et 6.500 mAh batteri. Denne telefon kan blive lanceret globalt som OnePlus 13R i starten af 2025.

Det vil derfor heller ikke være utænkeligt, at vi også får mellemklassetelefonen med det endnu større 7.000 mAh batteri at se uden for Kina og udviklingslande, hvor sådanne telefoner som regel er forbeholdt.

Se også: OnePlus 13 lanceret: Specifikationer og pris

Perspektivering

OnePlus er ikke ene om at lave mobiler med større batterier. Det er en trend, vi ser iblandt alle producenter, i takt med at batteriteknologien bliver bedre. Batterier med højere energitæthed muliggør højere kapacitet, men uden at den fysiske plads forøges i samme grad.

Der findes enkelte telefoner på det danske marked med en batterikapacitet på hele 6.000 mAh. Motorola Moto G24 Power og Samsung Galaxy M15 5G er to meget billige telefoner med et 6.000 mAh batteri.

Der er også topmodellerne ASUS ROG Phone 6, ASUS ROG Phone 7 og Nubia Red Magic 8S Pro også har samme batteristørrelse.

Se også: Top 5: Bedste mobiltelefon til prisen